Lån en el-cykel

Borgere i Viborg Kommune kan afprøve denne grønne transportform. Helt gratis.

Hvis du overvejer at anskaffe en elcykel, men er usikker på, hvordan det vil fungere i din hverdag, kan du låne en elcykel gratis.

Vi har 4 elcykler og 4 el-ladcykler til udlån.

Sådan fungerer det:

  • Cyklerne afhentes i Viborg om onsdagen og returneres om mandagen 12 dage senere.

  • Hver husstand i kommunen kan gratis låne enten en elcykel eller en el-ladcykel.

  • Du betaler et depositum på 500 kr., som du får retur ved aflevering, hvis cyklen er i samme stand som ved udlevering.

  • Læs reglerne for at låne cyklen her (pdf)

Book din lånecykel