Om klima-lavbund- og kvælstofvådområdeprojekter

Tilskudsordningen kan søges af kommuner, lodsejere og nationalparkfonde og skal ud over CO2-reduktion understøtte natur-, vandmiljø- og øvrige klimaformål.

Klima-lavbund- og kvælstofvådområdeordningen er baseret på frivillighed.

• reducere landbrugets udledning af drivhusgasser
• reducere udledningen af kvælstof til kystvande
• genskabe eller forbedre natur.

Klimaeffekten opstår ved, at jorden tilføres mindre ilt i forbindelse med, at vandstanden hæves, og dyrkningen ophører. Nedbrydningen af jordens kulstof sker derved langsommere eller ophører helt, hvormed der udledes færre drivhusgasser.

Den højere vandstand medvirker også til, at en del af det kvælstof, der føres til området, reduceres via denitrifikation. Dermed bidrager et klima-lavbund- og kvælstofvådområdeprojekt også til, at kvælstoftabet fra oplandet til projektområdet reduceres til gavn for søer og kystvande nedstrøms. 

Når driften af landbrugsjorderne ekstensiveres, fremmes også naturens kvalitet, sammenhæng og robusthed, ligesom udledningen af næringsstoffer til søer og kystvande reduceres. 

Lodsejere, som indgår i klima-lavbund- og kvælstofvådområdeprojekter, kompenseres med en engangskompensation baseret på tidligere arealanvendelse. Kompensationen dækker det dyrkningstab, der opstår, når arealer ekstensiveres og vådlægges og ikke længere drives med f.eks. afgrøder, gødskning, jordbearbejdning og/eller sprøjtning.

Kommunen - eller andre - har et forslag til et projekt.

Kommunen skal søge Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) om støtte til en forundersøgelse for at belyse mulighederne for at etablere et klima-lavbund- og kvælstofvådområdeprojekter.

Forundersøgelsen består af:

• En teknisk forundersøgelse, som skal klarlægge de tekniske muligheder for at gennemføre projektet, herunder om der er mulighed for at indhente de fornødne myndighedstilladelser. Dette kan udføres af rådgiver eller kommunen selv.
• En ejendomsmæssig forundersøgelse, som skal klarlægge lodsejernes holdning til projektet. Dette kan udføres af rådgiver eller kommunen selv. 

Hvis SGAV bevilger tilsagn, kan forundersøgelsen iværksættes.

Hvis forundersøgelsen viser, at der både teknisk og lodsejermæssigt er mulighed for at udføre projektet, kan kommunen gå videre med et tilpasset etableringsprojekt.

Kommunen skal søge SGAV om støtte til et realiseringsprojekt.

Hvis kommunen opnår støtte til etableringsprojektet, kan projektet udføres.

Inden projektet kan gennemføres, skal der laves bindende aftaler om erstatning og gennemførelse af projektet med hver enkelt lodsejer.

Klima-lavbund- og kvælstofvådområdeordningen er baseret på frivillighed, hvilket i praksis betyder, at der kun bliver et projekt, hvis lodsejerne er med på idéen. 

Klima-lavbund- og kvælstofvådområdeordningen er 100% nationalt finansieret.

Du kan læse mere om ordningen på Ministeriet for Grøn Treparts hjemmeside.