Vejrumbro i Nørreådalen
Projektet forventes at indeholde tiltag som lukning af afvandingsgrøfter, hævning af vandspejlet i Nørreå og overrisling med drænvand.
Status og seneste nyt
2025
Der blev afholdt opstartsmøde på jordfordelingen i Møllehøj Hallen torsdag d. 23. januar. I løbet af foråret vil en jordfordeler fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø gennemføre en ”ønskerunde” hvor alle lodsejerne vil få et besøg, for at få afklaret, hvad de hver især har af evt. ønsker til et projekt. Sideløbende med ønskerunden, vil Viborg Kommunes rådgiver, ERnviDan A/S, starte op på detailprojektering af det projekt, der forventes at kunne gennemføres.
2024
Der er i sommeren 2024 opnået tilsagn fra Landbrugsstyrelsen og Miljøstyrelsen om realisering af projektet.
2023
Forundersøgelsen for lavbundsprojektet ved Vejrumbro i Nørreådalen er afsluttet og der er søgt om realisering af projektet. Der afventes afgørelse fra Landbrugsstyrelsen og Miljøstyrelsen om realisering. Der forventes svar i løbet af foråret 2024.
Projektbeskrivelse
Projektet omfatter et undersøgelsesområde på ca. 357 ha.
Der er omkring 70 lodsejere indenfor projektområdet. Projektet er frivilligt for disse lodsejere, og en gennemførelse vil kræve underskrevne aftaler fra alle - se mere om den generelle proces herunder.
På nuværende tidspunkt går arbejdet ud på at lave en undersøgelse af mulighederne for at lave et lavbundsprojekt.
Forslaget til udformningen af et lavbundprojekt i området forventes hovedsageligt at indeholde tiltag som lukning af afvandingsgrøfter, hævning af vandspejlet i Nørreå samt overrisling med drænvand.
Kort kan ses herunder. Projektbeskrivelse følger senere.
Lodsejermøder
Der er afholdt
- borgermøde den 12. oktober 2021.
- opstartsmøde på jordfordelingen for projektet den 23. januar 2025.
Se præsentationer fra møderne længere nede på denne side.
Proces for et lavbundsprojekt
Læs mere om lavbundsprojekter
Kort og oplæg fra mødet i 2025
Kort og oplæg fra borgermødet 2021
Bilag
Støtte til dette projekt
Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne -
Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.
Link til EU-kommissionen
