Klag over en parkeringsafgift
Du har mulighed for at klage, hvis du har modtaget en parkeringsafgift.
Vores dokumentation
Vi har billedmateriale fra din parkering. Det er vores dokumentation for at afgiften er korrekt. Har du holdt ulovligt vil afgiften som udgangspunkt blive fastholdt.
Særlige forhold
Der kan være særlige forhold, der betyder, at vi ikke fasholder afgiften. F.eks. hvis du bliver akut indlagt på sygehuset. Du skal kunne dokumentere, at der er et særligt forhold.
Mulighed for at klage
Ifølge færdselslovens § 121, stk. 2, kan en afgørelse om parkeringsafgift ikke indbringes for højere administrativ myndighed.
Selv om det ikke er muligt at klage over afgørelsen, har du flere muligheder for at få prøvet afgørelsen.
Ombudsmanden og sag ved domstolen
Du kan klage til Folketingets Ombudsmand. Folketingets Ombudsmand vurderer dog selv, om han/hun vil behandle sagen.
Du kan også vælge at anlægge sag mod Viborg Kommune ved de almindelige domstole.
Inddrivelse af afgiften
Får du ikke medhold af Viborg Kommune, og undlader du at betale afgiften, vil sagen bliver overgivet til SKAT, som står for inddrivelse af gæld til det offentlige.