
Fritagelse fra Digital Post
Hvis du vil fritages fra at modtage Digital Post, skal du henvende dig personligt til Borgerservice.
Kan du ikke modtage Digital Post, har du mulighed for at blive fritaget
Er du ikke i stand til at modtage posten digitalt, og lever du op til mindst ét af fritagelseskriterierne, kan du blive fritaget fra Digital Post.
Dermed vil du modtage post fra det offentlige på papir i din fysiske postkasse som hidtil. Husk tydeligt navn på postkassen.
Fritagelseskriterier
Du kan blive fritaget fra at modtage Digital Post fra det offentlige, hvis du:
- ikke har adgang til en computer med tilstrækkelig internetforbindelse i dit hjem eller opholdssted
- har en fysisk eller kognitiv funktionsnedsættelse, som hindrer dig i at modtage post digitalt
- er registreret som udrejst af Danmark
- er blevet hjemløs
- har sproglige vanskeligheder
- har praktiske vanskeligheder ved at skaffe MitID
Sådan bliver du fritaget
Fritagelse kræver personligt fremmøde i Borgerservice. Det kan ske på to måder:
- Du kan møde personligt op i Borgerservice eller et af kommunens biblioteker i den betjente åbningstid.
Du skal her udfylde og underskrive en blanket, hvor årsagen til fritagelse angives. Du skal medbringe legitimation, for eksempel sundhedskort, pas eller kørekort. - Du kan blive fritaget uden selv at møde op.
Hvis du ikke selv kan møde op, kan du give en anden person fuldmagt til at søge om fritagelse for dig. Til det skal du bruge en særlig blanket, der udleveres i Borgerservice og på bibliotekerne. Du kan også printe blanketten her (åbner pdf).
Fuldmagtshaver skal medbringe sit eget sundhedskort, pas eller kørekort, når han/hun afleverer blanketten i Borgerservice. Derudover kan Plejehjemsleder/institutionsleder attestere på ansøgningsblanketten, at du skal fritages for digital post.