start på hovedindhold

Sammenhængende plan for uddannelsesvejledning

Planen skal sikre en systematisk, koordineret og sammenhængende skole- og vejledningsindsats for alle elever i 7.-10. klasse og deres forældre, så de oplever sammenhæng mellem skole, Uddannelsesvejledningen og overgangen til ungdomsuddannelse.

Indhold

Den sammenhængende plan indeholder en beskrivelse af:

  • De kollektive vejledningsaktiviteter
  • Hvordan vejlednings- og undervisningsaktiviteter kædes sammen og integreres i undervisningen
  • Hvordan årlige møder mellem kommunen, skolerne og uddannelsesinstitutionerne arrangeres
  • Hvordan KUI, skole, elev og forældre er i dialog, og hvordan aftaler gøres skriftlige (meddelelsesbog)
  • Hvordan og hvornår kommunalbestyrelsen identificerer elever med behov for en særlig målrettet skole- og vejledningsindsats i 8.-10.klasse
  • Hvordan uddannelsesplanen skal anvendes i 10. klasse.

Ramme

Den sammenhængende plan

Den sammenhængende plan i Viborg Kommune

Udsnit af den sammenhængende plan.
Se den fulde udgave af planen her.

Indskoling

Eleverne møder erhvervslivet mindst én gang i løbet af indskolingen. Lærerne finder inspiration på KLC-Viborg ved at søge på emneområde ”job og uddannelse”. Rejseholdet hjælper gerne med at finde lokale virksomheder.

Mellemtrin

  • Eleverne får i løbet af mellemtrinnet besøg af Bygge-boxen.
  • Eleverne besøger en virksomhed mindst én gang i løbet af mellemtrinet. Enten som lokalt initiativ eller via forløb på KLC-Viborg. Find evt. inspiration på KLC-Viborg ved at søge på emneområde ”job og uddannelse”. Rejseholdet hjælper gerne med at finde en lokal virksomhed.

Udskoling

  • 7. klasser deltager i forløbet ”Virksomheder, teknologi og problembaseret læring” i Naturvidenskabernes Hus.
  • Eleverne besøger en af kommunens erhvervsskoler i forbindelse med et fag-fagligt forløb én gang i udskolingen
  • 8. klasserne deltager i ”Skills”

Uddannelsesvejledningen tilbyder vejledning til alle elever i 8.-10. klasse i Viborg Kommune.

Identifikation af elever

Jf. Lov om ændring af lov om kommunal indsats for unge under 25 år og forskellige andre love, er det kommunalbestyrelsens ansvar at udvikle og beskrive, hvordan identifikation af elever der har behov for en særlig målrettet skole- og vejledningsindsats, skal foregå.

Det er skolelederens ansvar at iværksætte skoleindsatsen, mens kommunalbestyrelsen har ansvaret for at iværksætte vejledningsindsatsen. For at se den særligt målrettede skole- og vejledningsindsats i en sammenhæng, der gensidigt kan understøtte arbejdet med at gøre den unge i stand til at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse, aftales indsatserne i et samarbejde mellem skolens leder og kommunalbestyrelsen.

For at identificere målgruppen i Viborg Kommune mødes skole (ansvarlig udskolingsleder og lærerteam) og uddannelsesvejleder to gange årligt i efterår og forår på hhv. 8., 9. og 10. årgang.

På møderne skal eleverne drøftes individuelt ud fra nogle tematikker med henblik på at aftale, hvilke elever uddannelsesvejlederen skal være behjælpelig med.

Årshjul for vejledningsindsatsen