Asmild Toft
Asmild Toft er et bofællesskab beliggende i udkanten af Viborg for voksne med udviklingshandicap i alderen 18-30 år og med en betydelig funktionsevne.
Om Asmild Toft
Bofællesskabet Asmild Toft er placeret i et boligkvarter ca. 5 km. fra Viborg centrum med gåafstand til bybus og indkøbsmuligheder.
Antal pladser
Bofællesskabet består af 12 selvstændige boliger samt et fælleshus med mulighed for socialt samvær med de øvrige beboere.
Asmild Tofts fokus
Vi fokuserer på at støtte og guide borgerne til størst mulig selvstændighed. Brugerindflydelse og respekt for den enkeltes egne ønsker tillægges stor vægt. Desuden vægter vi højt, at den enkelte borger bibeholder sit netværk, både uden for som inden for bofællesskabet.
Støtte i dagligdagen
I bofællesskabet Asmild Toft tilbydes støtte til hverdagens daglige opgaver og gøremål samt støtte og træning i socialt samvær.
Som udgangspunkt er borgerne beskæftiget i dagtimerne i form af f.eks. uddannelse, arbejde eller beskyttet beskæftigelse, hvilket betyder, at den primære støtte består af guidning i:
- Morgenrutiner
- Planlægning af dagen
- Indkøb
- Opgaver i hjemmet, f.eks. tøjvask og rengøring
Borger- og pårørenderåd
Hos os understøtter det socialfaglige og sundhedsfaglige arbejde hinanden til gavn for den enkelte beboer.