Tårnly

Ungdomskollegiet Tårnly er et døgndækket midlertidigt botilbud beliggende i Hald Ege for unge i alderen 16-30 år med f.eks. psykisk funktionsnedsættelse såsom autismespektrumforstyrrelser, ADHD, Downs syndrom og angst m.m.

Om Tårnly

Ungdomskollegiet Tårnly er beliggende i Hald Ege, lige uden for Viborg, i skønne omgivelser med have, skov og natur lige uden for døren.

Antal pladser

Tårnly består af 3 huse med plads til i alt 15 unge, der har hvert sit værelse. Derudover indeholder botilbuddet 1 aflastningsplads samt fællesarealer, der giver mulighed for socialt samvær med de øvrige unge borgere. 

Tårnlys fokus

Vi arbejder målrettet med at de unge oplever at bo i trygge og faste rammer, hvor hverdagen er præget af rutiner og genkendelighed. Derudover lægger vi vægt på at møde de unge med anerkendelse og respekt for egne ønsker og behov for derved at støtte op om et aktivt hverdagsliv med fokus på uddannelse og beskæftigelse.

Støtte i hverdagen

På Ungdomskollegiet Tårnly tilbydes hjælp til at klare hverdagen med det udviklingsmål, at de unge på sigt kan flytte ud i egen lejlighed eller mindre indgribende tilbud.  

De unge kan få støtte og vejledning til bl.a.:

  • At få struktur og indhold i hverdagen
  • Fælles aktiviteter som f.eks. spisning, klub og socialt samvær

Video: Bostøtte i Viborg Kommune

Animationsfilm om bostøtte i Viborg Kommune

Hos os understøtter det socialfaglige og sundhedsfaglige arbejde hinanden til gavn for den enkelte beboer.

- Ungdomskollegiet Tårnly

Video: Social- og sundhedsfaglig indsats

Den socialfaglige indsats
Den sundhedsfaglige indsats

Kontakt