Interaktive kæledyr
Interaktive kæledyr kan anvendes til at stimulere og berolige borgere.
SanseteknologiSociale teknologierBorgereOmsorgSocial
Beskrivelse

Interaktive kæledyr er afprøvet i det pædagogiske arbejde med stor succes på både social- og omsorgsområdet. Interaktive kæledyr kan anvendes til at stimulere og berolige borgere der har demens, har psykisk og fysisk funktionsnedsættelse, er urolige, utrygge, selvskadende, udadreagerende og vandrende eller som generelt har svært ved at finde ro.
Kæledyrene er afprøvet på ældre- og handicapområdet og på socialområdet og har blandt andet vist følgende effekter hos borgerne:
- Større livsindhold og øget livskvalitet
- Mere ro og tryghed
- Udvikling af sprog
- Færre ufrivillige håndtegn
- Øget glæde og begejstring
- Mere snakkesalighed og lyst til at indgå i socialt samvær
- Mindre hudsult og færre konflikter