Kontaktperson for døvblinde
Er du døvblind, har du mulighed for at få en kontaktperson, som kan støtte dig i at leve et så normalt liv som muligt på trods af din funktionsnedsættelse.
Du kan få en kontaktperson, hvis du er døvblind og har behov for støtte til at deltage i aktiviteter og have kontakt med omverdenen. Omfanget af støtten fastsættes ud fra en konkret og individuel vurdering.
Hvad kan du få hjælp til?
Kontaktpersonen besøger dig i dit hjem og fungerer som dit bindeled til omgivelserne.
Kontaktpersonen kan blandt andet hjælpe med:
- Ledsagelse til indkøb, besøg, møder og andre aktiviteter
- Brevlæsning og avislæsning
- Hjælp til kontakt med læge, hospital og andre offentlige myndigheder
Almindelig praktisk hjælp i hjemmet og personlig pleje er ikke en del af støtten.
Indsatsen leveres af specialuddannede kontaktpersoner i samarbejde med Center for Døve eller af andre personer med særlig viden på området. Du kan selv være med til at finde og godkende din kontaktperson.