start på hovedindhold

Bjerringbro: Plan for boligområde på Søndre skolegrund

Høring om forslag til lokalplan nr. 664.

KommuneplanLokalplanPlanerMiljøvurdering af konkrete projekter (VVM)Miljøvurdering af planer og programmer
Type

Høring

Område

8850 Bjerringbro

Høringsfrist
Offentliggjort
Sådan behandler vi dine personoplysninger i Teknik & MiljøLæs de indkomne høringssvarIndsend dit høringssvar
Type

Høring

Område

8850 Bjerringbro

Høringsfrist

2. juli 2026

Offentliggjort

4. juni 2026

Sådan behandler vi dine personoplysninger i Teknik & MiljøLæs de indkomne høringssvarIndsend dit høringssvar

Resume

Viborg Byråd har besluttet at sende forslag til lokalplan nr. 664 i offentlig høring.

Byrådet ønsker at modtage dit høringssvar med bemærkninger, ændringsforslag og indsigelser til planlægningen. Du kan indsende dit høringssvar senest den 02. juli 2026 via boksen ”Indsend dit høringssvar”.

Borgermøde

Der holdes borgermøde 22. juni 2026 i Gudenåhuset - Bjerringbro Bibliotek & Kulturhus; Realskolevej 12, 8850 Bjerringbro.

Alle er velkomne.

Hvis der er behov for teleslynge til mødet kontakt Camilla Bang på tlf. 87 87 86 46.

Kort over området

Oversigtskort over området ved Søndre skolegrund i Bjerringbro
Oversigtskort over området ved Søndre skolegrund i Bjerringbro

Planforslagets indhold

HR Rasmussen ApS ønsker a opføre tæt-lav boliger på Søndre skolegrund ved Skibelundvej i Bjerringbro. Dette kræver ny planlægning for området.

Lokalplanforslaget omfatter et område på ca. 1,1 ha. på den tidligere Søndre skolegrund i Bjerringbro. Adgang til området skal ske fra Skibelundvej.

Boligerne disponeres omkring en intern boligvej og fælles opholdsarealer placeres centralt i området. Der sikres stiforbindelser mod nord og øst og fortov langs den interne boligvej.

Lokalplanforslaget sikrer desuden, at to store eksisterende træer skal bevares.

Arkitektur

Lokalplanforslaget sikrer: at boliger placeres i en udgangsbyggelinje langs Brogade for at styrke gaderumme, at der etableres facader med et ensartet udtryk mod Brogade i forhold til materialevalg og udtryk, så der sikres en helhed og at t områdets beplantning fremstår som en helhed via krav til en ensartet beplantning mod Brogade og den interne boligvej.

Støj

Der kan være trafikstøj langs Brogade. Miljøstyrelsens vejledende støjgrænseværdier for trafikstøj skal overholdes indendørs i boligerne (evt. via støjdæmpende tiltag i facaderne) og lokalplanen sikrer, at fælles opholdsarealer placeres, hvor de ikke er støjbelastede.

Vandhåndtering

Lokalplanen stiller krav om, at løsninger for håndtering af overfladevand skal fremstå som rekreative elementer i området. Arealerne til fælles ophold skal udformes og indrettes, så de kan bidrage til vandhåndtering, og der udlægges arealer til regnbede i området.

Mere om processen

Kontakt