start på hovedindhold

Viborg: Høring om nedrivning af Dumpen 2

Ejeren af ejendommen ønsker at nedrive den bevaringsværdige bygning.

Andet
Type

Høring

Område

8800 Viborg

Høringsfrist
Offentliggjort
Indsend bemærkninger
Type

Høring

Område

8800 Viborg

Høringsfrist

27. maj 2026

Offentliggjort

29. april 2026

Indsend bemærkninger

Bekendtgørelse

Ejeren af ejendommen ønsker at nedrive den bevaringsværdige bygningen beliggende Dumpen 2, 8800 Viborg, matr.nr. 401X, Viborg Bygrunde. 

På ejendommen er der et ældre forhus og baghus, men kun forhuset er bevaringsværdigt. Forhuset har en bevaringsværdi 3 og er optaget i Viborg Kommuneplan som bevaringsværdig og er dermed omfattet af lovbekendtgørelsen om Bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer. 

Forhuset er opført i 1931 i røde mursten med mansardtag belagt med røde teglsten. Bygningen er i 3 etager og er indrettet med erhverv i stueetagen, og boliger på de øvrige etager. Facaden har et fremskudt midterparti med frontkvist. Bygningen har fine detaljer som fx murede gesimser udført i formsten, ovalt vindue med buede sprosser, portparti med fyldninger og delvist småsprossede vinduer. Bygningen er kun ændret i begrænset omfang siden opførelse og fremstår derfor med stor originalitet. 

Bygningen indgår i en ubrudt husrække med lignende bygninger, som tilsammen danner et fint og helstøbt gadebillede.  

Den bevaringsværdige bygning er i dag omfattet af lokalplan nr. 485 fra 2024, der angiver, at Dumpen 2 kan nedrives for at muliggøre ny bebyggelse i 12 etager. 

Offentlige bekendtgørelse 

Inden kommunen kan give tilladelse til nedrivning af en bevaringsværdig bygning, skal den påtænkte nedrivning offentliggøres med en frist på mindst 4 uger og højst 6 uger. Dette sker for at give mulighed for indsendelse af indsigelser, bemærkninger mv. til den videre behandling af sagen. 

Den offentlige bekendtgørelse sker med baggrund i § 18 stk. 2 i Lovbekendtgørelse om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer. Bekendtgørelse af nedrivningstilladelsen offentliggøres fra den 29. april 2026 til og med den 27. maj 2026

Har du bemærkninger eller indsigelser mod nedrivningen, skal de være modtaget af Viborg Kommune senest den 27. maj 2026. Brug den gule boks længere nede på denne side.

Forvaltningen vil herefter tage stilling til eventuelle bemærkninger, inden der træffes endelig afgørelse i sagen. 

Huset Dumpen 2, Viborg

Dumpen 2, Viborg

Kontakt