Viborg: Udvidelse af aflastningsområde ved Holstebrovej
Vedtaget lokalplan nr. 578 og tillæg nr. 15 til Kommuneplan 2025-2036.
Afgørelse
30. juli 2026
2. juli 2026
Resumé
Viborg Byråd har besluttet at vedtage lokalplan nr. 578 og tillæg nr. 15 til Kommuneplan 2025-2026.

Læs planen
Planernes indhold
Viborg Kommune ønsker at udvide aflastningsområdet ved Holstebrovej og dermed udnytte den mulighed, der blev givet i kommuneplantillæg nr. 68 til Kommuneplan 2017-2029. Dette kræver ny planlægning for området.
Lokalplanen omfatter et område på ca. 40 ha i den vestlige del af Viborg. Adgang til området skal ske fra Holstebrovej. Lokalplanen giver mulighed for at udvide det samlede butiksareal med ca. 37.000 m2. Lokalplanen indeholder derudover blandt andet bestemmelser om skiltning, butikstyper og butiksstørrelser.
Kommuneplantillægget udlægger området til detailhandels formål i kommuneplanramme VIBV.C1.01_T15. Tillæggets formål er at ændre i afgrænsningen af aflastningsområdet, så Livøvej 14 i stedet udlægges i rammeområde VIBV.C3.01_T15. Desuden opdateres retningslinje 9 om natur, da der i dag er udlagt en mindre sø, som er nedlagt tilbage i 2013/2014.
Mere om processen
Der er endnu ingen svar på denne afgørelse.