Bliv en del af Udsatterådet
Vil du gøre en forskel for udsatte borgere i Viborg Kommune? Så har du nu mulighed for at blive medlem af Udsatterådet.
Vi har brug for din viden og dit engagement.
Udsatterådet arbejder for bedre forhold og indsatser for socialt udsatte borgere i Viborg Kommune og fungerer som talerør for kommunens udsatte borgere.
Vi skaber fokus, synlighed og opmærksomhed på temaer, problemstillinger, spørgsmål og indsatser, som vedrører udsatte grupper i kommunen.
Bliv medlem
Når du bliver medlem af Udsatterådet, er det for en 4-årig periode.
Rådet består af 9-15 medlemmer, som er bosiddende eller lokalt forankrede i Viborg Kommune og er sammensat af:
• 1/3 brugere eller pårørende
• 1/3 repræsentanter fra foreninger/organisationer
• 1/3 private personer med interesse i udsatteområdet
Hvis du vil ønsker at blive medlem, kan du gøre det på to måder:
Udfyld en online blanket senest søndag den 25. januar 2026. På blanketten udfylder du dit navn, adresse, telefonnr., mail og hvilken tilknytning du har til udsatteområdet. Bliv medlem af Udsatterådet her
Du kan også blive medlem ved at ringe til på tlf.: 23 11 83 06 senest fredag den 23. januar 2026.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til arbejdet i Udsatterådet, kan du kontakte Udsatterådets kontaktperson Niels Knudsen på mail ncbk@viborg.dk.