Konkrete projekter

Ankomsten til midtbyen skal være let, intuitiv og indbydende. Der etableres parkeringsportaler, der guider fra center­ringen til indbydende ankomst­rum med relevant information.

Parkeringsportaler kan være i form af dynamisk skiltning ved midtbyens periferi på centerringen. Skiltene skal angive antallet af ledige parkeringspladser og guide bilister direkte til parkeringspladser tæt på midtbyen. Som del af indsatsen opdateres det eksisterende P-henvisningssystem.

Ankomst­rummene skal give besøgende et godt førstehåndsindtryk af byen og guide videre til relevante mål. Ankomstområderne kan tydeligt markere Viborgs vigtige historie og status som UNESCO Creative City.

Formål med løsningen er:

• Gæstfri ankomst: Parkeringsportalerne vil gøre ankomsten til Viborg midtby lettere og mere intuitiv, hvilket giver et positivt førstehåndsindtryk for besøgende.
• Reduceret søgetrafik: Ved at dirigere bilister direkte til ledige parkeringspladser reduceres parkeringssøgetrafik i midtbyen, hvilket skaber bedre trafikal forhold og mindsker miljøbelastningen.
• Markerede ankomstpunkter:
  Skiltning kan fremhæve og forbedre ankomstområder som f.eks. midtbyens store parkeringsanlæg, så de fremstår mere velfungerende og imødekommende. Her modtages den besøgende i æstetiske rammer og guides videre til midtbyens attraktioner via wayfinding og styrkede oplevelsesruter jf. 'Wayfinding binder byliv og oplevelser sammen'.

Bidrag til målsætninger

Ved at forbedre ankomstoplevelsen til midtbyen styrkes gæstfriheden og tilgængeligheden for både borgere og besøgende.

Reduktionen af parkeringssøgetrafik bidrager til et mere fredeligt bymiljø og understøtter visionen om en levende og dynamisk midtby, der er let at besøge. Skiltningen og det enklere og mere effektive netværk af byrum, hvilket forbedrer den samlede byoplevelse.

Tidsperspektiv

Indsatsen realiseres på kort sigt.

Wayfinding og historiefortælling skal integrere byens unikke historie og UNESCO-status i guidede ruter og forløb, der binder midtbyens områder sammen. Det skal gøre det lettere for borgere og besøgende at finde rundt i midtbyen og opdage byens visuelle værker, historiske perler og skjulte skatte, samtidig med at forbindelsen til byens grønne områder og natur styrkes.

Indsatsen omfatter både wayfinding på ruter, der forbinder den centrale midtby og midtbyens periferi jf. planens side 20 og 21 samt ruter med andre oplevelsesformål.

Ruter og wayfinding skal tage afsæt i midtbyens ankomst­rum, hvor besøgende modtages og guide videre til midtbyens attraktioner og grønne områder.

I indsatsen kan indtænkes:

• Basal wayfinding: Skiltning af midtbyens vigtigste destinationer og sammenhænge, der hjælper folk til at orientere sig om hvor de er, hvor de skal hen og at navigere fra det ene sted til det andet
• Oplevelsesruter: Design af ruter, der guider besøgende til historiske steder som Sortebrødre Kirke, baggårde, passager og grønne oaser (fx Viborg Kirkegård), samtidig med at de opdager Viborgs historiske åforløb. Andre ruter kan formidle kunst og visuelle værker
• Historiefortælling på skilte: Udvikling af skilte, der fortæller om gaders og pladsers oprindelse og betydning og styrker forbindelsen til Viborgs kulturarv
• Markering af de gamle byporte: Visualisering af de historiske byportes placering med belægninger, skiltning eller kunstneriske installationer for at genoplive byens historiske struktur
• Digital wayfinding og byløb: Oplevelsesruterne kan formidles digitalt og udbygges til digitale byløb med historier, opgaver og aktiviteter for alle aldersklasser. Løbene kan med fordel ligge på en gratis app, så det er let for fx lærere og frivillige ledere at få børn og unge med ud og opleve Viborg midtby
• Naturen: Med ruter gennem grønne korridorer og mødesteder kan oplevelsen af nærhed til naturen og søerne styrkes

Bidrag til målsætninger

Planen bidrager til at gøre Viborg midtby mere tilgængelig og sammenhængende og integrere historie og natur i en inspirerende helhedsoplevelse.

Ved at fremhæve byens kulturarv og skjulte skatte styrkes midtbyen som et mangfoldigt mødested, mens forbindelsen til naturen understøtter midtbyens grønne profil. Særlige ruter og grønne ankomst­punkter øger tilgængeligheden til midtbyen på en bæredygtig og tryg måde. Fokus på ankomstrum skaber stærkere førsteindtryk, der giver lyst til at blive i byen og gå på opdagelse.

Tidsperspektiv

Indsatsen omfatter flere tiltag, der realiseres på kort og lang sigt.

Midtbyens klassiske købstadstorv med strategisk vigtig betydning for oplevelsen af en aktiv, levende og velfungerende handelsby og for forbindelsen mellem midtbyens handelsliv, Domkirke-kvarteret og søerne. Torvet udvikles som et samlende, robust og fleksibelt byrum som inviterer til ophold, aktiviteter og fællesskab der i særlig grad understøtter midtbyens hverdags- og handelsliv.

Hjultorvet skal være fleksibelt og kunne tilpasses årstidens aktiviteter og behov. Indretningen af torvet skal sikre, at det kan bruges til alt – fra udeservering, sommerleg og julefest til koncerter og events, der understøtter den aktive handelsby året rundt. Eventuelle faste installationer skal være multianvendelige, fx et plateau, der både kan anvendes til scene, ophold og udeservering – eller placeres, så de ikke begrænser torvets fleksibilitet eller skaber bagsider eller adskillelse til omgivelserne.

Hjultorvet skal være for alle, hvor borgere og besøgende kan opholde sig uden krav om forbrug. Her skal indretningen anspore til mere leg og ophold og der skal være en særlig opmærksomhed på universel design og tilgængelighed. Der skal også være mere grønt – på den klassiske bys præmisser.

En fornyelse af Hjultorvet har høj prioritet. Som start gennemføres en borgerinddragelse og arkitektkonkurrence for en samlet plan for Hjultorvet og Hjultorvgyde. I den forbindelse hermed kan det undersøges om man med fordel kan flytte torvehandel til Hjultorvet efter torvets omlægning.

Bidrag til målsætninger

Et levende og fleksibelt Hjultorvet styrker Viborg midtby som et mangfoldigt og dynamisk mødested året rundt. Den strategiske placering og opgradering af forbindelser til Domkirkekvarteret og søerne gør torvet til en vigtig del af midtbyens helhedsoplevelse.

Tidsperspektiv

Indsatsen igangsættes på kort sigt.

Trappetorvet har en strategisk placering som et vigtigt ankomstrum i den vestlige del af gågadeloopet og midtbyens modvægt til Domkirkekvarteret. Torvet kan på lang sigt udvikles med en større byfunktion, der kan stimulere by- og handelslivet i den vestlige del af gågadeloopet og derved bidrage til et bevægelsesflow. Dette kan omfatte funktioner, der både skaber byliv og formidler Viborgs fortælling til borgere og besøgende.

På kort sigt kan gågadeloopet færdiggøres med en ny belægning langs torvets østside, og torvet kan som en foreløbig løsning indrettes som aktivt og grønt byrum med unge i fokus. Indretningen giver mulighed for at høste erfaringer, før torvet varigt indrettes med en ny funktion. Her kan også arbejdes med midlertidige byrumsforsøg. Det kan fx afprøves om en overdækning mere generelt kan bidrage til at styrke aktivitet og byliv i midtbyen.

Imens skal der arbejdes mod en varig løsning som etablering af en større kulturfunktion, der kan understøtte animation og kreativitet, et kreativt udstillingsvindue for Viborg og UNESCO eller et sted for byens unge, der kan tilføje nye lag til midtbyens funktioner.

Trappetorvet er i modsætning til mange af midtbyens historiske byrum mindre følsomt overfor forandringer. Her er mulighed for at indpasse en funktion og bygning med mere kant og karakter.

Bidrag til målsætninger

Udviklingen af Trappetorvet bidrager til at styrke Viborg midtby som et dynamisk og mangfoldigt mødested. På kort sigt kan en foreløbig indretning skabe aktivitet og engagement, mens de langsigtede løsninger kan tiltrække flere besøgende og styrke byens identitet. Ved at kombinere kultur, kreativitet og funktionalitet kan Trappetorvet blive en vital del af midtbyen, der komplementerer Domkirkekvarterets historiske og klassiske karakter.

Tidsperspektiv

Afprøvning af en midlertidig indretning igangsættes på kortere sigt, mens permanente løsninger udvikles og realiseres på lang sigt.

Der etableres legesteder i og omkring gågaderne, der inviterer til leg og skaber rammer for hyggelige aktiviteter for børn og deres familier. Formålet er at gøre midtbyen mere børnevenlig, styrke opholdskvaliteten og understøtte, at man opholder sig længere i midtbyen og bevæger sig rundt i loopet.

Målet er løbende at etablere legefaciliteter, der er smukt indpasset i byens kontekst, fx i belægninger eller som elementer med kunstneriske og historiefortællende kvaliteter, der formidler Viborgs historie og UNESCO Creative City-status.

Legesteder placeres strategisk og kan bruges på forskellig vis og tjene flere formål, uden at de etableres som traditionelle legepladser. I første omgang prioriteres legesteder, der understøtter gågadeloopet, men på sigt kan konceptet evt. indtænkes i andre byrum.

På Hjultorvet skal designet tage hensyn til udeservering, koncerter og de historiske omgivelser, mens Trappetorvet giver større frihed til kreativitet.

Bidrag til målsætninger

Legestederne bidrager til, at Viborg midtby bliver et sted, hvor børn og familier føler sig velkomne og engagerede, hvilket understøtter byens rolle som en levende og mangfoldig midtby. De styrker hverdagens mødesteder ved at skabe rammer for uformelle ophold og samvær, som inviterer både lokale og besøgende til at deltage i byens liv. Samtidig understøtter de længere ophold i midtbyen, hvilket gavner erhvervslivet, og integrerede legeelementer med historiefortællende og kreative funktioner styrker Viborgs identitet som en attraktiv kulturby.

Tidsperspektiv

Indsatsen realiseres på kort og lang sigt.

Byggeri og byrum i Viborg Midtby skal etableres med høj arkitektonisk kvalitet. Dette skal sikres gennem dialog, vejledning og støtte samt arkitekturrådets vurdering af konkrete projekter.

I midtbyen skal der være rum for udvikling, så byen over tid kan tilpasses ændrede behov. Udviklingen skal tage afsæt i byens historie, omgivelser og livet omkring – og samtidig medvirke til at bevare den historiske bykerne og synliggøre byens rige bygningsarv. Nye byrum og bygninger tilføjes med høj kvalitet, hvor skala, tætheder, proportioner og materialer er nøje tilpasset.

Indsatser som kan indgå:

• Bygherredialog og vejledning ved byggesager og lokalplanlægning
• Borgerinddragelse ved større projekter
• Arkitekturrådets fortsatte vurdering af nye projekter for såvel bygninger som byrum
• Temaplan med retningslinjer for arkitektur som en del af kommuneplanen
• Bevarende lokalplan for udvalgte dele af den historiske bykerne
• Byrum opdateres med materialer tilpasset omgivelserne
• Bevaring og istandsættelser støttes via kommunale pulje

Bidrag til målsætninger

Retningslinjer for arkitektur og bevaring kan fastholde midtbyens unikke charme, samtidig med at de skaber rammer for god byudvikling og bidrager til Viborg midtby som et attraktivt og oplevelsesrigt sted for både borgere og besøgende.

Tidsperspektiv

Indsatsen igangsættes på kort sigt.

Viborg er allerede i dag en meget grøn by og byens grønne profil skal fastholdes og styrkes yderligere. Det kan ske ved at gøre gader og byrum mere grønne, bevare og forbedre eksisterende grønne områder og gøre byens natur mere synlig og tilgængelig for borgere og besøgende.

Indsatserne skal forbedre det lokale klima, øge livskvaliteten og bidrage til en grønnere og mere biodivers midtby. Indsatser som en del af løsningen kan være:

• Registrér og bevar de vigtigste eksisterende træer i midtbyen, og supplér med nye træer, der kan vokse sig store og karakterfulde. Store træer kan også bidrage til tryghed og sikring af byrum.
• Mere grønt i anlægsprojekter:
  Arbejd eksempelvis med større beplantningstræk som alléer og solitære træer på torve, i ankomstrum, på parkeringspladser og langs ankomstveje for at tilføre flere grønne elementer i byens rum og modvirke overophedning.
• Synliggøre eksisterende grønne områder:
  Øge adgangen og synligheden af midtbyens byhaver og grønne arealer, herunder Margretheplænen, Hans Tausens Minde, Klosterhaven og områder omkring Domkirken og Sortebrødre Kirke. Dette kan kobles med planerne for Domkirkekvarteret og denne plans tanker for Hacks Have.
• Forbedring af eksisterende natur:
  Øg naturkvaliteten og plant flere træer i eksisterende grønne områder, hvor det er relevant, fx ved søbredden og uddannelsesområdet på kasernen.

Bidrag til målsætninger

En grøn og biodivers midtby bidrager til bedre luftkvalitet, køling og øget trivsel for byens borgere og besøgende. Grønne korridorer og mødesteder skaber forbindelser mellem byens natur og øvrige oplevelser, hvilket understøtter visionen om en levende og dynamisk midtby. Indsatsen kan potentielt bidrage til EU’s naturgenopretningslov og fremme Viborgs rolle som en fremtidsorienteret by.

Tidsperspektiv

Indsatsen realiseres på kort og lang sigt, ofte sammentænkt med andre indsatser i Viborg midtby.

En helhedsplan skal danne grundlag for at skabe stærke koblinger fra midtbyen til søbredden, hvor liv, fællesskab og rekreative muligheder styrkes. Helhedsplanen skal omfatte området fra Hans Tausens Allé i nord til Søndersøparken i syd og sætte rammer for en etapevis udvikling af området.

Når psykiatrien i 2030 flytter i nye bygninger, står et større område langs Søndersø overfor transformation. Området, hvor den nuværende psykiatri, Viborghallen, tankstationen på Ll. Sct. Mikkels Gade og de kommunale arealer ved Søndersø ligger, har en strategisk vigtig placering i forhold til at styrke de visuelle, fysiske og rekreative koblinger mellem midtbyen og søerne.

Området har også stor plads i viborgensernes hjerte, og omdannelsen er særdeles vigtig for udviklingen af midtbyen. Det er derfor naturligt at Viborg Kommune har en nøglerolle i udviklingen af området.

For at sikre en helhedsorienteret udvikling bør der udarbejdes en samlet helhedsplan eller strukturskitse for området. Efterfølgende kan området udvikles etapevis indenfor de overordnede rammer, evt. på baggrund af en eller flere arkitektkonkurrencer. Udviklingen af områdets nordlige del kan igangsættes i forlængelse af helhedsplanen, mens den sydlige del tilpasses tidsplanen for psykiatriens flytning.

Helhedsplanen skal dels fastlægge arealets potentiale for at styrke koblingen mellem midtbyen og søerne, herunder undersøge hvordan der kan skabes en tydelig og mærkbar nærhed til søerne som en kvalitet i bylivet.

Dels kan det helt indledende afsøges hvilke funktioner og fremtidige byggemuligheder, der kan komme i spil på arealerne samt hvordan udvikling af området bedst kan understøtte en levende midtby.

I den undersøgende fase kan der være fokus på:

• Styrkede visuelle og fysiske koblinger, der gør det attraktivt og nemt at bevæge sig på tværs af byen og søområderne
• Friarealer, der skaber rammer for hverdagsliv, mødesteder og fællesskaber, herunder for unge
• Muligheder for forplejning tæt på søen samt styrket adgang til og kontakt med søen
• Inddragelse af borgere, ejendomsejere og udviklere, der kan sikre, at projektet afspejler lokalsamfundets værdier og ønsker for området samt at der tænkes i realiserbare muligheder.

Bidrag til målsætninger

Udviklingsplanen vil styrke Viborg midtby som en dynamisk og attraktiv destination, hvor naturen ved søerne integreres som en naturlig forlængelse af bylivet. Forbindelsen mellem midtbyen og søerne vil fremhæve byens unikke kvaliteter og bidrage til, at både borgere og besøgende får glæde af de rekreative muligheder. Friarealer og forbedrede forbindelser skaber rammer for hverdagsliv og fællesskaber, og projektet understøtter visionen om en levende midtby med grønne oaser og tydelige koblinger mellem by og natur.

Tidsperspektiv

Udarbejdelse af helhedsplanen og udvikling af områdets nordlige del igangsættes på kort sigt, mens udvikling af byggemuligheder i områdets sydlige del sker på lang sigt.

Kaserneområdets identitet og attraktivitet som uddannelsessted, bosted og base for kreative virksomheder styrkes med en samlet uderums- og landskabsplan, som sikrer en udvikling af udearealerne til et grønt og biodiversitetsrigt område med rum for fællesskab, hverdagsliv og kreativitet.

Udviklingen af området vil ske i en dialog med områdets brugere og beboere. I planen kan der ses på hvordan konkrete udearealer kan udvikles eller gives fri, så områdets brugere i højere grad kan bestemme over dem selv. Måske savnes der plads og frihed til mere vildskab og spontanitet. Målet er at udearealerne i højere grad understøtter hverdagsliv, aktiviteter og events for unge og andre målgrupper, så området bliver et naturligt centrum for studieliv og fællesskab.

Planen skal også belyse muligheder for at reducere biltrafik på udvalgte steder for at skabe bedre forhold for gående og cyklister og øge tryghed og rekreativ værdi.

Bidrag til målsætninger

Genopfriskningen af kaserneområdet styrker Viborgs identitet som uddannelsesby og gør området mere attraktivt for unge og studerende.

De grønne, biodiversitetsrige udearealer skaber rammer for ophold, fællesskab og studieliv, samtidig med at de forbedrer områdets miljøkvalitet. Trafikal fredeliggørelse og attraktive opholdssteder understøtter både trivsel og studiemiljø, mens rammer for events giver liv og aktivitet i området.

Tidsperspektiv

Indsatsen realiseres på længere sigt.

Den nordlige del af Gravene, Ll. Sct. Hans Gade og Fælledvej forbedres for at skabe en tydelig og attraktiv forbindelse mellem kaserneområdets uddannelsesinstitutioner, sports- og konferencefaciliteter samt midtbyen. Samtidig skal forbindelsen transformeres til et mere inviterende og grønt byrum, der understøtter byliv og aktivitet.

Forbindelsen er i dag svag og utydelig, og der mangler en tydelig og attraktiv rute for fodgængere. Dette kan styrkes for at tiltrække flere besøgende fra stadion- og kaserneområdet til midtbyen.

For at give mere plads til fodgængere, ophold og grønt på byens primære forside, ensrettes Gravene mod nord. Det vil flytte dele af den gennemkørende trafik til Grønnegade, som fremover entydigt bliver adgangsvej til parkeringspladserne på Preislers Plads.

Funktionerne langs Gravene kan bindes sammen med en ensartet belægning, der skaber plads til kørende trafik, men også giver mere rum til byliv, fx udeservering og mere plads foran vigtige kulturinstitutioner som Viborg Teater og Musiksalen.

Mod nordvest styrkes forbindelsen til kaserneområdet gennem en fornyelse af Fælledvej. Her skal være bedre plads til fodgængere og cyklister og en fornyelse af belægning, belysning, visuel udsmykning og mere grønt skal give byrummet en særlig og mere attraktiv karakter.

Byrumssammenhæng og grønne forbindelser

Der skabes også en byrumsmæssig sammenhæng mellem områdets særlige bygninger: Landsarkivet, Gammel Vagt og De frivilliges hus Stationen og de omkringliggende byrum, som i dag er ubenyttede eller prioriteret til biler og parkering, får nyt liv. Særligt haven omkring Landsarkivet og Vægtertorvet vil blive sat i spil.

Landsarkivets Have (Hack’s have) og Fælledvej

Landsarkivet, tegnet af arkitekt Hack Kampmann i slutningen af 1800-tallet, er en arkitektonisk perle i midtbyen, som i dag ikke kommer til sin ret. Der foreslås at åbne haven omkring Landsarkivet mod Rødevej og Ll. Sct. Hans Gade ved at fjerne den eksisterende hæk. Dette vil åbne bygningen og haven, som omkranser den, og markere ankomsten til midtbyen. Samtidig formidles overgangen mellem stadionområdet, kaserneområdet og Viborg by. Med få justeringer kan havens store potentiale forløses, og målet er at skabe en attraktiv grøn oase i midtbyen. Ændringen forudsætter at der kan indgås aftale med bygningsejer herom.

Vægtertorvet

Vægtertorvet fungerer i dag primært som en parkeringsplads med mulighed for korttidsparkering (1 time). Torvet forbinder de mange parkeringspladser ved Garnisonspladsen med midtbyen, men dets nuværende funktion som parkeringsområde bidrager til, at overgangen mellem Garnisonspladsen og midtbyen opleves som lang og monoton. Der foreslås at omdanne Vægtertorvet til et byrum for mennesker – et grønt byrum med ophold, leg og aktivitet i centrum. Det forudsætter at de nuværende parkeringspladser omlægges. Det nye byrum skal bindes sammen med Landsarkivets Have og samtidig skabe en naturlig forbindelse til stationsområdet og kasernen.

Bidrag til målsætninger

Forbedringerne vil skabe en mere sammenhængende og attraktiv forbindelse mellem kaserneområdet, stadionområdet og midtbyen. De grønne byrumsforbedringer omkring Landsarkivets Have og Vægtertorvet vil styrke Viborg midtby som et mangfoldigt og levende mødested, der er tilgængeligt for alle. Ved at prioritere grønne områder og byliv frem for biler understøttes visionen om en bæredygtig og dynamisk midtby, samtidig med at områdets kulturhistoriske og arkitektoniske kvaliteter fremhæves.

Tidsperspektiv

Indsatsen realiseres på lang sigt, mens delelementer og afprøvninger kan realiseres på kort sigt.

Domkirkekvarteret udvikles til et kulturelt kraftcenter, der samler områdets seværdigheder til en sammenhængende destination på internationalt niveau. Der etableres et nyt bymuseum, velkomstcenter og bydelens centrale byrum fornyes.

Viborg har gennem 1.000 år været mødested for mennesker, magten og historien. Her blev kongemagten udfordret, og retfærdigheden formet. Tronen og magten skiftede hænder utallige gange netop her.

Dermed afspejler Viborgs historie hele Danmarks historie og bliver vedkommende langt ud over Viborgegnens grænser. Det er grundlaget for udviklingen af Domkirkekvarteret – en attraktion i Viborgs historiske midtby.

Flere delprojekter er nu ved at blive realiseret:

Museum Wibergis

I den tidligere Vestre Landsret etableres et nyt bymuseum, Museum Wibergis, der skal præsentere den 1000 år lange og dragende fortælling om magt og borgere i Viborg – en by med en helt særlig betydning for danmarkshistorien.

Velkomstcenter

Det gamle Rådhus på Stænderpladsen ombygges til velkomstcenter for Domkirkekvarteret og Hærvejen med formidling, billetsalg, museumsshop, café, særudstillinger og læringsmiljø.

Stænderpladsen

Stænderpladsen indrettes som Domkirkekvarterets nye velkomstplads – en indbydende grøn plads, der forbinder funktionerne omkring – Museum Wibergis og Velkomstcenteret. Her bliver rammer for ophold, udeservering og mindre events indenfor historie og kultur.

Gammeltorv

Pladsen foran Viborg Domkirke, renoveres, så Domkirken får en åben og storslået forplads – et fleksibelt åbent byrum med begrænset ophold, der også kan danne en smuk historisk ramme om større events.

Hans Tausens Minde, Margretheplænen og Bispestien

Der gennemføres også fornyelse af Hans Tausens Minde, Margretheplænen samt af Bispestien, der sammen med Gammeltorv og Stænderpladsen udgør et vigtigt bindeled mellem handelscenteret og søerne.

Domkirkekvarterets parkeringshus

Ved indkørslen til Domkirkekvarteret opføres Domkirkekvarterets parkeringshus, der vil erstatte de nuværende parkeringspladser i området, så kvarterets byrum kan omdannes og skabe mulighed for ophold og byliv. Ved Domkirken kan der fortsat parkeres ved kirkelige handlinger.

Bidrag til målsætninger

Udviklingen af domkirkekvarteret styrker Viborgs identitet som en historisk vigtig by. Besøgende vil styrke en levende midtby.

Tidsperspektiv

Indsatsen er igangsat og realiseres på kort sigt. Museum Wibergis forventes indviet i 2026 og Velkomstcenteret i 2027, mens fornyelse af Domkirkekvarterets byrum: Stænderpladsen, Bispestien, Hans Tausens Minde, Margretheplænen og Gråbrødre Kirke Stræde forventes udført i 2026–2028.