You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

SØG

Midtbyrådet og Midtbypanelet

Midtbyrådet og -panel skal følge proces og planlægning af udviklingsplanen tæt.

Midtbyrådet

Teknisk Udvalg har besluttet at nedsætte et midtbyråd – en midlertidig følgegruppe, som skal følge proces og planlægning tæt. Du kan se den politiske sag her.

Repræsentanter fra midtbyen

Viborg Midtbyråd består af repræsentanter fra midtbyens bygninger, handel og erhvervsliv samt kultur og fritid. Rådet har politisk repræsentation. Formandskabet deles af formanden for Teknisk Udvalg og formanden for Kultur- og Fritidsudvalget.

Formålet med rådet er at inddrage deltagernes perspektiver på midtbyen i planlægningen og at øge ejerskab til udviklingsplanens vision og strategier samt engagementet i den følgende realisering.

Samtidig giver følgegruppen mulighed for at afprøve former på samarbejde mellem Viborg Kommune og interessenter i midtbyen omkring udviklingen af denne.

Medlemmer af midtbyrådet

Viborg Midtbyråds formandskab

  • Torsten Nielsen – Formand for Teknisk Udvalg
  • Mads Panny – Formand for Kultur- og Fritidsudvalget

Ejendomsejer

  • Sara Strandbygård Hache – Asset manager, NREP (repræsenterer Sct. Mathias Centret)
  • Lene Christensen – Direktør, Bach Gruppen
  • Michael Døssing – Direktør, Døssing Ejendomme
  • Ole Nielsen – Direktør, Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg

Ejendomsmægler

  • Anders Varming – Indehaver, Nybolig
  • Christian Guldager – Indehaver, Plus Mæglerne

Bygherrerådgiver

  • Jesper Laursen – Partner, ERIK Arkitekter

Vi er Viborg

  • Helle Sørensen – Direktør, Vi er Viborg

Midtbyerhverv

  • Rikke Holm – Indehaver, Holms Vinotek
  • Lasse Lauritsen – Købmand, Meny – Sct. Mathias Centret
  • Helle Nielsen – Indehaver, Café Baghuset

Kulturinstitutioner, ildsjæle, foreninger, musik

  • Anders K. Kristensen (Kultur Anders) - Stifter af foreningen Kulturselskabet og lokal ildsjæl
  • Lars Hamann – Forfatter og medlem af menighedsrådet, Viborg Domsogn

Sekretariatsbetjening af Viborg Midtbyråd

  • Hans Jørn Laursen – Direktør for Teknik og Miljø, Viborg Kommune
  • Britta B. Pørksen – Chef for Plan og Byggeri, Viborg Kommune
  • Trine Katrine Ribergaard Skammelsen – Afdelingsleder for Strategi og Udvikling, Viborg Kommune
  • Andreas Cuadros Ellitsgaard – Projektleder, Strategi og Udvikling, Viborg Kommune

Midtbyrådets tidsplan

Viborg Midtbyråd havde opstartsmøde fredag den 17. maj og skal efter planen afholde 4 møder frem mod politisk behandling af et forslag til strategisk udviklingsplan for Viborg Midtby i oktober 2024.

 

Midtbypanelet

Teknisk Udvalg i Viborg Kommune har besluttet at nedsætte et midtbypanel – en midlertidig følgegruppe, som skal følge proces og planlægning tæt. Du kan se den politiske sag her. Midtbypanelet opløses automatisk ved udviklingsplanens vedtagelse.

Repræsentanter fra midtbyen


Viborg Midtbypanel skal bestå af et bredt og mangfoldigt repræsentantskab af midtbyens beboere og brugere. Panelet kan anses som en gruppe af eksperter på midtbyens lokalmiljø og hverdagsliv, som bl.a. har til formål:

  • at øge kendskabet til, hvilken udvikling beboere og brugere af midtbyen ønsker, herunder give et vigtigt indblik i forskellige gruppers forskelligartede behov.
  • at inddrage beboernes og brugernes perspektiver på midtbyen i planlægningen og at øge ejerskab til udviklingsplanens vision og strategier samt engagementet i den følgende realisering.

Ansøg om deltagelse - fristen var 10. juni
Viborg Midtbypanel er under etablering.

Du kan ansøge om deltagelse i midtbypanelet her (link til nemtilmeld.dk).

Når du sender en ansøgning om deltagelse i Midtbypanelet via nemtilmeld.dk, giver du samtidigt samtykke til, at Viborg Kommune må behandle dine personoplysninger. Du kan læse mere om Viborg Kommunes behandling af dine personoplysninger her.

Bemærk, at Viborg Kommune skal have din ansøgning inden den 10. juni 2024.

Udvælgelse af deltagere

Deltagerne udvælges med henblik på at opnå bred repræsentation, hvad angår alder, køn, civilstand (livssituation), beskæftigelse (uddannelse/erhvervsmæssig status), interesser mm.

Vi vurderer på baggrund af ansøgninger, hvilke deltagere, som bedst lever op til Viborg Kommunes kriterier. Du vil få besked om udfaldet af din ansøgning senest den 13. juni 2024.

Møder i panelet

Midtbypanelet vil forventeligt bestå af ca. 20 deltagere, som mødes 2-3 gange under planens udarbejdelse. Første møde afholdes på Viborg Rådhus tirsdag den 18. juni 2024 kl. 18 - 21. Andet møde afholdes forventeligt i august 2024.

Viborg Midtbypanel sekretariatsbetjenes af Viborg Kommune og har, som udgangspunkt, ikke noget formandskab.

For deltagelse i panelet gælder at:

Medlemmerne forpligter sig til at deltage i de skemalagte møder, der meldes ud ved tilmelding
Medlemmerne deltager på frivillig basis og får ikke honorar for deltagelse
Medlemmerne kan drøfte og komme med input til den ønskede udvikling af Viborg midtby – og skal have fokus på den samlede udvikling fremfor at varetage enkeltinteresser.

Kontakt

Teknik & Miljø - Strategi og Udvikling

87 87 86 01
Send en sikker mail Obs: Når du sender en mail til os, vil du blive bedt om at bruge MitID. På den måde bliver mailen sikker, og du kan skrive dine personlige oplysninger som fx dit CPR-nummer