Hvad sker der på valgdagen
Læs, hvad der sker på valgdagen ved et folketingsvalg, og find informationer til pressen.
Folketingsvalg tirsdag den 24. marts 2026
På valgdagen åbnes afstemningsstederne for stemmeafgivning kl. 8.00, og afstemningen slutter samme dag kl. 20.00.
I Viborg Kommune skal vælgerne stemme på 16 afstemningssteder. Kommunen er opdelt i to opstillingskredse:
- En vestkreds med otte afstemningssteder
- En østkreds med otte afstemningssteder
Opstillingskredsene i Viborg Kommune er en del af Vestjyllands Storkreds.
Frit bordvalg - sådan fungerer det
Til kommunal- og regionalvalget i 2025 blev der som noget nyt indført frit bordvalg på afstemningsstederne. Det gælder fortsat og foregår således:
- Du går til et ledigt valgbord eller det valgbord, hvor køen er mindst.
- Dit valgkort scannes.
- Du får derefter udleveret en stemmeseddel.
Undgå kø
Da mange borgere vælger at stemme mellem kl. 16.00 og 19.00, kan der dannes lange køer.
Vil du derfor undgå at stå i kø, og har du mulighed for det, anbefaler vi, at du stemmer på et andet tidspunkt i løbet af dagen.
Optælling af stemmer
Efter kl. 20.00 optælles stemmerne på de enkelte afstemningssteder.
Resultaterne indberettes til valgsekretariatet på Viborg Rådhus, og herefter offentliggøres det på valg.dk.
Valgresultater
På valgaftenen offentliggøres resultaterne fra folketingsvalget på valg.dk.
På valgaftenen optælles der pr. partiliste.
Det betyder, at der optælles, hvor mange stemmer det enkelte parti har fået i hver af de to opstillingskredse.
Fintællingsdagen
Den fælles fintælling for alle 16 afstemningssteder foregår dagen efter valgdagen i Stadionhallen, hal 5 og 6.
I løbet af eftermiddagen foreligger det endelige resultatet af folketingsvalget for kredsene Viborg Vest og Viborg Øst, herunder også kandidaternes personlige stemmer.
Pressekontakt
Pressen er selvfølgelig velkommen til at besøge afstemningsstederne. Ved ankomst kontaktes afstemningslederen på stedet.