Brevstem før valget
Du kan brevstemme fra den 7. oktober til den 14. november 2025 i Borgerservice eller på udvalgte biblioteker.
Sådan brevstemmer du
Du kan møde op og brevstemme uden tidsbestilling – du skal bare huske at tage legitimation med. Det kan fx være dit sundhedskort, kørekort eller pas.
Her kan du brevstemme
Borgerservice, Viborg Rådhus
Du kan brevstemme i Borgerservice fra tirsdag den 7. oktober til fredag den 14. november kl. 16.00.
Åbningstider
- Mandag: 8.00 - 15.30
- Tirsdag: 8.00 - 17.00
- Onsdag: 8.00 - 15.30
- Torsdag: 8.00 - 17.00
- Fredag: 8.00 - 13.30
Ekstra åbent
- Lørdag den 8. november: 10.00 - 12.00
- Fredag den 14. november: 13.00 - 16.00
Biblioteker
Du kan også brevstemme i den bemandede åbningstid på bibliotekerne i Viborg (Vesterbrogade), Bjerringbro, Karup, Stoholm, Møldrup og Ørum.
Sidste frist for at brevstemme
- Borgerservice, Viborg: fredag den 14. november kl. 16.00
- Viborg Bibliotek: fredag den 14. november kl. 16.00
- Bjerringbro Bibliotek: fredag den 14. november kl. 16.00
- Karup Bibliotek: torsdag den 13. november kl. 17.00
- Stoholm Bibliotek: torsdag den 13. november kl. 18.00
- Møldrup Bibliotek: mandag den 10. november kl. 17.00
- Ørum Bibliotek: onsdag den 12. november kl. 17.00
Brevstem fra udlandet
Hvis du opholder dig i Grønland, på Færøerne, på et dansk skib eller boreplatform, kan du brevstemme dér. Er du midlertidigt i udlandet – fx på ferie – kan du brevstemme på den danske ambassade eller konsulat i det land, du opholder dig i.
Husk at brevstemme i god tid, så din stemme er modtaget i din bopælskommune inden kl. 8.00 på valgdagen den 18. november.
Hvis stemmen ikke når frem i tide, tæller den ikke med.
Brevstem i eget hjem
Hvis du på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke kan komme til afstemningsstedet, kan du søge om at stemme hjemme eller på et midlertidigt opholdssted (dog ikke hotel eller lignende).
Du kan søge fra tirsdag den 21. oktober 2025. Der er ansøgningsfrist torsdag den 6. november kl. 18.00.
Du får herefter brev med tidspunkt for afstemningen.
Download ansøgningsskemaet her eller kontakt Borgerservice, hvis du ønsker det tilsendt.