Forskellen på sideordnet opstilling og partilister

Partierne kan stille op med sideordnet opstilling eller som partiliste - læs om forskellen

Sideordnet opstilling eller opstilling på partiliste

 

Sideordnet opstilling
Hvis partierne har valgt sideordnet opstilling, vil det sige, at kandidaterne ikke er nummererede. Det betyder, at de personlige stemmer er afgørende for, hvem der bliver valgt inden for de enkelte lister.

Partiliste
Hvis partierne har valgt partiliste, vil det sige, at kandidaterne er nummererede på partilisten. Det betyder, at især rækkefølgen på stemmesedlen er af betydning for, hvem der bliver valgt inden for den enkelte liste.

Hvordan stiller partierne op ved kommunalvalget 2021
Partierne Nye Borgerlige (D), Enhedslisten - De Rød-Grønne (Ø) og Alternativet (Å) har partiliste.
Alle øvrige partier har sideordnet opstilling.