Viborg - Lundborgvej

Erhvervsområde ved Lundborgvej i Viborg

Området er beliggende i byzone i Viborgs vestlige bydel. 

Områdets anvendelse fastlægges til erhvervsformål og kan anvendes af virksomhedstyper indenfor miljøklasse 2-4.

Fakta om grunden

Købstilbud

Ejendommen er annonceret til salg den 21. januar 2026 og skal herefter i mindst 14 dage være i offentligt udbud, hvilket betyder, at grunden ikke kan sælges eller reserveres i denne periode. 

Købstilbud fremsendes senest den 10. februar 2026 kl. 12.00 på koebstilbud@viborg.dk

Købstilbud skal angives som ét fast beløb pr. m² ekskl. moms.

Vilkår for salget

Grundens mindstepris er fastsat til 75 kr. pr. m² ekskl. moms.

Viborg Kommune er ikke forpligtet til at sælge grunden og forbeholder sig ret til at forkaste samtlige indkomne købstilbud.

Ud over grundprisen, der er mindstepris, skal der betales 83,50 kr. ekskl. moms pr. m² som godtgørelse for kommunens udgift til kloaktilslutningsbidrag.

Både grundpris og kloaktilslutningsbidrag tillægges moms.

Foruden salgsprisen skal køber betale diverse tilslutningsafgifter til el, vand og varme samt tinglysningsafgift til skøde.

Salget sker i henhold til reglerne i Indenrigs- og boligministeriets bekendtgørelse nr. 396 af 3. marts 2021 om offentligt udbud ved salg af kommunens henholdsvis regionens faste ejendomme. Der henvises også til vejledning nr. 9175 af 3. marts 2021 om offentligt udbud ved salg af kommunens og regionens faste ejendomme.

Særlige forhold:
Grunden har en gasledning, en højspændingsledning og en elledning, som går på tværs. Disse giver nogle begrænsninger for anvendelse og byggeri på arealet. Gasledning og højspændings­ledning er vist på kortbilag på side 3 i Lokalplan 608.

Områdets samlede areal:
Ca. 43.000 m².

Byggemodning:
Arealet overtages som det er og forefindes. Køber skal selv stå for byggemodning og vejadgang. 

Grunden er en del af en større matrikel, Viborg Kommune afholder omkostninger til udstykning.

Bebyggelsesprocent:
50%.

Gældende lokalplan/byplanvedtægt:
Lokalplan 608
- et område til erhvervsformål ved Jegstrupvej Vest.

Servitutter:
Der henvises til tingbogen.

Elforsyning:
Området bliver forsynet med el af Elnet Midt. Tilslutningsbidrag indbetales direkte dertil.

Vandforsyning:
Området bliver forsynet med vand af Energi Viborg. Tilslutningsbidrag indbetales direkte dertil.

Varmeforsyning:
Individuel varmeforsyning

Kontakt