Jobløft

Jobløft er et strategisk samarbejde mellem boligselskaber, den boligsociale indsats og den kommunale beskæftigelse og handler om at hjælpe ledige beboere i almene boligområder videre i job eller uddannelse.

Boligselskaberne bidrager aktivt til at løse velfærdsudfordringer – noget, der altid har været en del af den almene sektors dna. I samarbejdet mellem Jobcenter Viborg og den boligsociale indsats arbejdes der målrettet på at støtte ledige beboere i almene og udsatte boligområder gennem:

  • Samarbejde med lokale virksomheder
  • Støtte og sparring i jobsøgning
  • Skabelse af kontakt mellem beboere og lokale virksomheder

Samarbejdspartnerne benytter sig af deres fælles viden om både det lokale arbejdsmarked og beboerne, og en koordinator binder indsatserne sammen.

En lokal indsats med dokumenterede erfaringer

Med helhedsplanens indsats rækker Viborg Kommune og de boligsociale ressourcer ud til en målgruppe, som kan have gavn af en supplerende og tættere indsats. JOBLØFT tilbydes lokalt og bygger videre på erfaringerne fra de fire år, hvor indsatsen var medfinansieret af Poul Due Jensen Fonden.

Projektet har styrket samarbejdet mellem lokale virksomheder, boligselskaber og kommune. Erfaringerne er samlet i tre målrettede aktiviteter, som understøtter både den kommunale kernedrift inden for uddannelse og beskæftigelse samt beboernes behov for en særlig indsats.

Indsatserne består af

  • Fremskudt rådgivning i udvalgte boligområder i Viborg Kommune
  • Jobsamtaletræning
  • Workshops

Derudover indgår der lønnede timer i lokale virksomheder som en del af indsatsen.

Kontakt

Ønsker du som ledig at benytte dig af tilbuddet eller som virksomhed at bidrage til indsatsen, kan du kontakte vores to dedikerede medarbejdere.