Hald Ege ligger knap syv km sydvest for Viborg. Byen er omkranset af fredet egeskov. Hald Eges oprindelige bebyggelse udspringer af en række røde barakker, der opførtes som lazaretlejr i 1917 under 1. verdenskrig. Barakkerne anvendes i dag til boliger, efterskole, ældreboliger, institution m.m.
Omkring 1930 opførtes der villaer langs Egeskovvej, og i 1937 får byen sit navn Hald Ege. I Hald Ege er der vuggestue, børnehave, skole (0.-9. klasse), skolefritidsordning, idrætshal, sportsbaner, efterskole, ældreboliger, kirke, forsamlingshus og kiosk.
Der er cykelsti og gode busforbindelser til Viborg.