Indskolingslærer til Bjerringbro Skole

Vi søger en af verdens bedste indskolingslærere til Bjerringbro Skole.
Vigtigst af alt – du brænder for børnene i indskolingen. Du er god til at skabe relationer med børn, forældre og kollegaer. Vi er færdige med fagfordelingen, og skemaet rummer i år både dansk og matematik.
På sigt vil du selv have indflydelse på fagene gennem fagfordelingen.
På Bjerringbro Skole handler en god dag om mere end det faglige – den handler om det hele menneske og livsduelighed.
Vi søger en lærer, der kan sætte flueben ved følgende egenskaber:
- Du er læreruddannet.
- Du er stærk i det relationelle arbejde med eleverne.
- Du er tålmodig, anerkendende og vedholdende i din tilgang til eleverne.
- Du mestrer både at arbejde i teams og at arbejde selvstændigt.
- Du er robust, har overblik og er tydelig i din kommunikation.
- Du vægter at fremme trivsel og arbejdsglæde for både børn, forældre og kolleger.
- Du er godt rustet fagligt og er vant til at undervisningsdifferentiere.
Om arbejdspladsen i øvrigt
Bjerringbro Skole er en skole med 0. – 9. klasse med ca. 700 almen-elever fordelt på to matrikler, en specialafdeling med 45 elever og en ASF-afdeling med 85 elever. Vi er afdelingsopdelt og organiseret i selvstyrende enheder på begge matrikler.
Du skal være indstillet på at indgå i et forpligtende samarbejde og deltage i prioriteringsdiskussioner med den bedste undervisning for øje. Du skal være god til at samarbejde med børn, personale og forældre, have overblik og være omstillingsparat.
Vores læringstilgang tager udgangspunkt i Viborg Kommunes ”Grundlag for børns læring”.
Det, at kunne se sit team som professionelt læringsfællesskab i forhold til elevernes læringsudbytte og trivsel er vigtigt for arbejdet på Bjerringbro Skole.
Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst.
Forud for eventuel ansættelse skal der foreligge en børne- og straffeattest.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 24. juni 2026 fra kl. 16.00.