Bliv fysioterapeut i Distrikt Stoholm

Bliv fysioterapeut i Distrikt Stoholm og gør en forskel i borgernes hverdag
Vil du have et job, hvor du gør en forskel for borgerne – og samtidig være en del af et stærkt fagligt fællesskab? Så er det måske dig, vi søger som fysioterapeut i Distrikt Stoholm. Hos os får du en meningsfuld hverdag med nærværende borgerkontakt, tværfagligt samarbejde og gode muligheder for at bringe dine kompetencer i spil.
Om jobbet
Som fysioterapeut i Distrikt Stoholm får du en varieret hverdag med tæt borgerkontakt, forebyggende og rehabiliterende indsatser samt et stærkt tværfagligt samarbejde. Du bliver en del af de borgernære teams, hvor vi sammen arbejder for at styrke borgernes selvstændighed, livskvalitet og mestring i hverdagen.
Distrikt Stoholm er ét af ni distrikter i Viborg Kommune, som leverer træning og hverdagsrehabilitering til borgerne. Hos os bliver du en del af en organisation med fokus på kvalitet, udvikling og et arbejdsmiljø præget af tillid og arbejdsglæde.
Fagligt bliver du en del af et tværgående team med 9 fysioterapeuter og 12 ergoterapeuter. Her prioriterer vi kompetenceudvikling, sparring og både tværfaglige og monofaglige møder, så du får gode muligheder for faglig udvikling og kollegialt fællesskab.
Dine opgaver
- at levere individuelle og målrettede rehabiliteringsforløb til borgere, der modtager helhedspleje. Hjælpen leveres i tæt samarbejde med de borgernære teams.
- at vurdere borgerens funktionsevne og rehabiliteringspotentiale gennem undersøgelse og test samt opstille realistiske mål og delmål i tæt samarbejde med borgeren.
- at understøtte implementeringen af det rehabiliterende mindset i de borgernære teams – herunder at bidrage med faglig sparring, undervisning og konkrete redskaber i praksis.
- at understøtte borgernes deltagelse i daglige aktiviteter og øge deres fysiske aktivitet, bevægelighed og mestring i eget hjem.
- at afprøve og træne borgere i brugen af hjælpemidler samt bidrage til vurdering og implementering af velfærdsteknologiske løsninger.
- at vurdere og intervenere inden for sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering.
Vi forestiller os, at du
- er uddannet fysioterapeut – gerne med erfaring inden for træning, rehabilitering eller det nære sundhedsvæsen
- brænder for at arbejde rehabiliterende og ser muligheder i borgernes ressourcer og potentiale
- er engageret, positiv og trives i en hverdag, hvor fleksibilitet og samarbejde er afgørende
Hos os får du
- værdibaseret ledelse med fokus på mangfoldighed, ordentlighed, dygtighed og MOD
- introduktion til Træning og Hverdagsrehabilitering, hjemmeplejedistriktet og de borgernære teams
- et stærkt kollegialt fællesskab med høj faglighed, sparring og gode muligheder for udvikling
- et arbejdsmiljø, hvor trivsel, arbejdsglæde og samarbejde prioriteres højt
Ansættelsesforhold
Stillingen er på fuld tid med mulighed for at tilpasse timetallet efter dine ønsker.
Tiltrædelse den 1. august 2026 eller snarest derefter.
Arbejdstiden vil være i dagtimerne og på hverdage.
Du vil blive ansat efter ”Aftale om arbejdstid for de kommunale døgnområder – ergo- og fysioterapeuter (79.04)”.
Lønnen fastsættes på baggrund af gældende overenskomst og en konkret vurdering af din uddannelse, din dokumenterede erhvervserfaring samt dine faglige og personlige kvalifikationer. Viborg Kommune anvender objektive og kønsneutrale kriterier for lønfastsættelse i overensstemmelse med reglerne om lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi.
Forud for ansættelsen og indgåelse af lønaftalen har du mulighed for at modtage information om startlønnen i den konkrete stilling, som er baseret på objektive og kønsneutrale kriterier og i henhold til den relevante overenskomst. Du kan finde information herom på: https://www.krl.dk/#/loengennemsigtighed
Det er et krav, at du har kørekort (kategori B).
Ansættelsen er betinget af en godkendt autorisation og ren straffeattest.
Indmødested
Distrikt Stoholm, Anlægsgade 2, 7850 Stoholm.
Samtaler
Afholdes mandag den 29. juni 2026.
Har du lyst til at høre mere, er du meget velkommen til at kontakte distriktsleder Jane Nørgaard Jeppesen på telefon 41 71 92 77.