Nattevagt til Viborg kommune

Bliv en del af vores stærke nattevagtsteam
En af vores dygtige nattevagter går på efterløn – derfor leder vi nu efter en ny kollega, der har lyst til at gøre en forskel, når resten af byen sover.
Er du social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent? Trives du med ansvar, selvstændighed og faglige udfordringer? Så er det måske dig, vi søger.
Hos os bliver du en del af et engageret nattevagtsteam, hvor faglighed, samarbejde og godt kollegaskab går hånd i hånd. Hver nat er du med til at skabe tryghed og livskvalitet for borgere i deres eget hjem.
Arbejdstid:
- Kl. 23.00 – 07.15
- 7 vagter i ulige uger
- 7 sammenhængende fridage i lige uger
Vi tilbyder meget mere end et nattevagtsjob. Hos os får du:
- et stærkt tværfagligt samarbejde med sygeplejersker og dygtige kollegaer
- en varieret hverdag med spændende faglige udfordringer
- en grundig introduktion og et trygt onboardingforløb
- et stærkt kollegialt fællesskab med sparring, støtte og humor
- stor medindflydelse og frihed under ansvar
- en arbejdsplads, hvor faglighed, ordentlighed, mangfoldighed og mod er en naturlig del af hverdagen
- et arbejdsmiljø præget af fleksibilitet, nærvær og godt humør
Din rolle i natten
Du bliver en del af et erfarent team bestående af sygeplejersker samt social- og sundhedshjælpere og -assistenter. Sammen dækker I hele Viborg Kommune og sikrer pleje- og sygeplejeindsatser på tværs af distrikterne.
Du får en vigtig rolle, hvor du arbejder selvstændigt, træffer faglige beslutninger og samtidig altid har et stærkt team i ryggen.
Vi forventer, at du:
- er uddannet social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent
- arbejder selvstændigt og trives i et tværfagligt samarbejde
- møder borgere og kollegaer med respekt og anerkendelse
- tager ansvar og bevarer overblikket – også når tempoet stiger
- arbejder rehabiliterende med fokus på borgernes ressourcer og ønsker
- bidrager positivt til fællesskabet og arbejdsmiljøet
- har kørekort
En god start:
Vi sørger for, at du kommer godt fra start. Du får en grundig introduktion og følges med en erfaren kollega, indtil du føler dig tryg i opgaverne.
Er du klar til at gøre en forskel – også om natten?
Så glæder vi os til at høre fra dig - Vi kalder løbende ind til samtaler, så tøv ikke med at sende din ansøgning!
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst.