Pædagogmedhjælper Lyngens Børnehus

Har du lyst til at være en vigtig del af de yngste børns hverdag og bidrage til trygge relationer, stærke fællesskaber og gode læringsmiljøer?
Så har vi måske jobbet til dig.
I Lyngens Børnehus søger vi en pædagogmedhjælper til en tidsbegrænset stilling i vores vuggestue med ansættelse hurtigst muligt. Vi leder efter en kollega, som har lyst til at være en del af et hus, hvor vi arbejder målrettet med børns trivsel, udvikling og deltagelse i fællesskaber – og hvor vi samtidig tror på, at kvaliteten i hverdagen skabes gennem samarbejde, refleksion og engagement.
Hvem er vi?
Lyngens Børnehus ligger i den sydlige del af Viborg med naturen lige uden for døren. Skov, stier og grønne områder er en naturlig del af vores læringsmiljøer og giver os mange muligheder for at skabe varierede, meningsfulde og udviklende oplevelser for børnene.
Vi er et integreret børnehus med både vuggestue og børnehave. Vi rummer en bred mangfoldighed blandt både børn, familier og medarbejdere, og vi ser forskelligheder som en styrke. Mangfoldigheden bidrager med forskellige erfaringer, perspektiver og ressourcer, som er med til at berige vores fællesskaber og udvikle vores pædagogiske praksis.
Vi arbejder med afsæt i børnenes perspektiver og med en grundlæggende tro på, at trivsel, udvikling, læring og deltagelse bedst skabes gennem stærke børnefællesskaber. Derfor er vi optagede af at skabe læringsmiljøer, hvor alle børn oplever at høre til, bidrage og have betydning.
I vuggestuen er vi særligt optagede af betydningen af tryg tilknytning og nære relationer. Vi ved, at børn udvikler sig bedst, når de mødes af omsorgsfulde og nærværende voksne, der skaber trygge rammer og understøtter børnenes nysgerrighed, deltagelse og udvikling. Derfor har vi fokus på at skabe læringsmiljøer, hvor omsorg, leg, udvikling og fællesskab går hånd i hånd.
Hvad håber vi, du bringer med dig?
- har lyst til at arbejde med børn i alderen 0-3 år og være en vigtig del af deres første år i dagtilbud
- er engageret i børnenes hverdag og udvikling
- samarbejder godt med kollegaer og forældre
- bidrager positivt til arbejdsmiljøet og fællesskabet
- er nysgerrig på at lære og udvikle dig sammen med dine kollegaer
Hvad kan vi tilbyde?
Hos os bliver du en del af en personalegruppe, der er ambitiøs på børnenes vegne. Vi er optagede af at skabe læringsmiljøer af høj kvalitet, hvor børn oplever trivsel, deltagelse og udvikling.
Vi tror på, at de bedste rammer for børn skabes, når voksne tør bringe både sig selv og hinanden i spil. Derfor vægter vi samarbejde, tillid og faglige dialoger højt.
Derudover tilbyder vi:
- engagerede kollegaer med humor og godt humør
- ledelse tæt på praksis
- samarbejde på tværs af huset
- en mangfoldig børne- og forældregruppe
- mulighed for sparring og udvikling i hverdagen
- en arbejdsplads, hvor fællesskab og ordentlighed vægtes højt
Praktiske oplysninger
Stillingen er på 37 timer ugentligt med ansættelse hurtigst muligt.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag den 12. august 2026.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte børnehusleder Sabina Riska Toft Gravesen 29 74 25 20.
Forud for endelig ansættelse indhentes børne- og straffeattest.
Løn- og ansættelsesvilkår
Lønnen fastsættes på baggrund af gældende overenskomst og en konkret vurdering af din uddannelse, din dokumenterede erhvervserfaring samt dine faglige og personlige kvalifikationer. Forud for ansættelsen og indgåelse af lønaftalen har du mulighed for at modtage information om startlønnen i den konkrete stilling. Viborg Kommune anvender objektive og kønsneutrale kriterier for lønfastsættelse i overensstemmelse med reglerne om lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi, og i henhold til den relevante overenskomst. Du kan finde information om løn på KRL.