Hammershøj Skole søger matematiklærer med specialfaglig profil

Hammershøj Skole søger matematiklærer med specialfaglig profil til at understøtte neurodivergente elever
Da vores relativt nyansatte medarbejder har valgt at søge nye udfordringer, søger vi en fagligt stærk matematiklærer til vores Lagune-tilbud.
Vi leder efter en medarbejder med solide specialpædagogiske kompetencer og en stærk relationsfaglig tilgang. Du skal have blik for den enkelte elevs behov, kunne skabe trygge og meningsfulde læringsfællesskaber og være klar til at tænke kreativt og fleksibelt i arbejdet med at opbygge og vedligeholde relationer.
I Lagunen arbejder vi målrettet med at skabe deltagelsesmuligheder for neurodivergente elever. Vi søger derfor en kollega, der både kan bringe sin matematikfaglige styrke i spil og samtidig trives i en hverdag, hvor tydelige relationer, specialpædagogisk indsigt og stærkt samarbejde er afgørende for elevernes trivsel og udvikling.
Deltagelsesmuligheder for alle elever
- Vi har fokus på at skabe deltagelsesmuligheder og privilegerede positioner for alle børn og unge.
- Vi arbejder med mellemformer – både ift. personalets mindset (kompetenceløft) og et fysisk mellemformstilbud, Lagunen.
- Alle elever fra 0. kl. – 9. kl. arbejder med ”ugeskemaer”.
- Vi arbejder med børnefællesskaber på tværs af alder og kompetencer.
- Vi har en SFO, hvor vi har fokus på bevægelse, kreativitet og sammenhold.
Lagunen
Lagunen er en lokal inklusionsindsats på Hammershøj skole. Som udgangspunkt er dette tilbud et tidsbegrænset forløb til elever fra 0.kl.- 9.kl., som har svært ved at komme i skole eller har særlige udfordringer med sin skolegang. Eleverne i Lagunen får ro til at lære og udvikle sig i et struktureret læringsfællesskab. Her understøtter vi, at eleverne får en positiv selvopfattelse, og deres vanskeligheder træder i baggrunden. De voksne afprøver metoder, forståelsesrammer og justerer undervejs, så eleverne bliver stillaseret bedst muligt i deres individuelle udvikling. Fælles for eleverne er, at de alle har gavn af at indgå i tætte anerkendende relationer og trives i et forudsigeligt struktureret læringsmiljø.
Vores nye medarbejder skal have:
- Erfaring med struktureret pædagogik og autismepædagogik.
- Low arousal og ikke-konfronterende pædagogik.
- Formåldrevet.
- Lyst til at arbejde ud fra forskellige individuelle læringsmål og mestringsmetoder.
- Tror på at vi skal gå langt for at inkludere alle børn i deres lokale miljø.
- Betragter forældrene som ressourcer, der skal tages alvorligt samtidig med, at du kan stå ved dine faglige betragtninger.
Du kan forvente
- Et krævende og meget spændende job - et job hvor du gør en stor forskel.
- Anerkendelse og sparring fra ledelse og kollegaer – du er aldrig alene om opgaven.
- At blive en del af et meget positivt miljø, hvor vi tager vare om hinanden.
- En arbejdsplads i rivende udvikling, hvor vi tør afprøve ideer og tiltag.
Hammershøj Skole
Skolen er velfungerende og en ambitiøs skole, der ligger i skønne, grønne omgivelser, og hvor skole og SFO kontinuerligt arbejder med Viborg Kommunes målsætning. Vores fælles vision er, at alle børn skal have lys i øjnene og mestre eget liv. Vi vil have en skole, hvor alle børn skal blive så dygtige, som de kan, samtidig med at trivslen er helt i to
Hammershøj skole er en skole hvor vi som udgangspunkt har et spor (0.kl. – 9.kl.) – dog er der undtagelser. Vi er ca. 200 elever og ca. 36 ansatte.
SFO´en bor på skolen og har ca. 80 børn tilmeldte. Vi har et klubtilbud tilknyttet skolen for elever fra 4.kl.-6.kl.
Skolen er placeret i den østlige del af Viborg Kommune.
Du kan læse mere om vores skole og Viborg Kommunes visioner her:
Alle børn skal have lys i øjnene og mestre eget liv - Viborg Kommune
Yderligere oplysninger:
Ønsker du at høre mere om stillingen opfordres du til at kontakte skoleleder
Anne Vindberg-Larsen tlf. 24859517.
Løn og ansættelse:
Stillingen er en fastansættelse. Det er en 60% til 80% stilling. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist:
Ansøgningen skal være os i hænde senest d. 18. oktober 2026. Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler løbende.
Ansættelse:
Gerne med ansættelse tidligere end 1. december.