start på hovedindhold

Hammershøj Skole i Viborg Kommune søger en engageret pædagogmedhjælper

Hammershøj Skole i Viborg Kommune søger en engageret pædagogmedhjælper til en tidsbegrænset stilling fra den 1. november 2026 til den 9. juli 2027.

Har du lyst til at arbejde med glade børn, bringe dit engagement i spil og være parat til at følge børnenes initiativer og nysgerrighed? Så er det måske dig, vi søger.

På Hammershøj Skole søger vi en pædagogmedhjælper til vores SFO på 22 timer om ugen.

Hammershøj skole er en velfungerende og ambitiøs skole, der ligger i skønne, grønne omgivelser, og hvor Skole og SFO kontinuerligt arbejder med Viborg Kommunes målsætning. Vores fælles vision er, at alle børn skal have lys i øjnene og mestre eget liv. Vi vil have en skole, hvor alle børn skal blive så dygtige, som de kan, samtidig med at trivslen er helt i top.

Deltagelsesmuligheder for alle elever

  • Vi har en SFO med fokus på bevægelse, idræt og aktive fællesskaber.
  • Vi arbejder for, at alle børn oplever sig som værdifulde deltagere i sociale fællesskaber.
  • Vi understøtter børnenes trivsel, udvikling og læring gennem inkluderende aktiviteter og fællesskaber.
  • Vi arbejder med børnefællesskaber på tværs af alder, interesser og kompetencer.
  • Vi skaber deltagelsesmuligheder, så alle børn oplever at kunne bidrage og have betydning for fællesskabet.
  • Vi inddrager børnenes perspektiver og stemmer gennem børnemøder, dialog og medbestemmelse.
  • Vi understøtter børnene med tydelige rammer, genkendelige rutiner og visuelle dagsprogrammer i SFO'ens hverdag.
  • Vi har fokus på sundhed, bevægelse og bæredygtighed med afsæt i børnenes hverdag og oplevelser.
  • Vi møder børnene anerkendende og tager udgangspunkt i deres forskellige forudsætninger, ressourcer og behov.
  • Vi arbejder målrettet for, at alle børn oplever trivsel, tryghed og et stærkt tilhørsforhold til fællesskabet.

Vores nye medarbejder skal:

  • Have lyst til at arbejde med en struktureret og anerkendende pædagogisk praksis.
  • Kunne bevare ro, overblik og handlekraft, også i udfordrende situationer.
  • Trives i en hverdag med mange forskellige opgaver og kunne prioritere dem hensigtsmæssigt.
  • Være tydelig og nærværende i sin kommunikation og grænsesætning over for børnene.
  • Se forældrene som vigtige samarbejdspartnere omkring barnets trivsel og udvikling.
  • Turde bringe egne kompetencer og perspektiver i spil i både det pædagogiske arbejde og samarbejdet med kolleger.
  • Værdsætte teamsamarbejdet og bidrage aktivt til et positivt og professionelt arbejdsmiljø.
  • Se børnenes forskelligheder som en styrke og en ressource for fællesskabet.
  • Have fokus på at skabe deltagelsesmuligheder, trivsel og fællesskaber for alle børn.
  • Bidrage med engagement, initiativ og godt humør i hverdagen.

Du kan forvente

  • Et krævende og meget spændende jo - et job hvor du gør en stor forskel.
  • Anerkendelse og sparring fra ledelse og kollegaer – du er aldrig alene om opgaven.
  • At blive en del af et meget positivt miljø, hvor vi tager vare om hinanden.
  • En arbejdsplads i rivende udvikling, hvor vi tør afprøve ideer og tiltag.

Hammershøj skole er en skole hvor vi som udgangspunkt har et spor (0.kl. – 9.kl.) – dog er der undtagelser. Vi er ca. 200 elever og ca. 38 ansatte.

SFO´en bor på skolen og har ca. 50 børn tilmeldte. Skolen er placeret i den østlige del af Viborg Kommune. Vi er så heldige at være i skolefællesskab med Ørum Skole fra den 1. august 2023. Du kan læse mere om vores skole og Viborg Kommunes visioner her:

Alle børn skal have lys i øjnene og mestre eget liv - Viborg Kommune

Hammershøj Skole | Facebook

hammershojskole (aula.dk)

Yderligere oplysninger:

Ønsker du at høre mere om stillingen opfordres du til at kontakte SFO- leder Pernille Frank 51490881.

Løn og ansættelse:

Tiltrædelse 1/11 26. – ansættelsen er tidsbegrænset.

Søg jobbet nu