start på hovedindhold

Ørum Skole søger lærer til nyt tilbud for neurodivergente elever

Ørum skole søger lærer til nyt lærings- og trivselstilbud for neurodivergente elever.

Vil du være med til at skabe et nyt og ambitiøst tilbud for neurodivergente elever og elever med skolefravær?

På Ørum Skole etablerer vi et nyt lokalt tilbud for elever fra 0.-9. klasse, som har brug for særlige pædagogiske og didaktiske rammer for at trives, udvikle sig og deltage mest muligt i skolefællesskabet. Derfor søger vi en fagligt stærk og engageret medarbejder, der brænder for specialpædagogik, relationelt arbejde og inklusion. Stillingen giver en unik mulighed for at være med til at forme, udvikle og sætte retning for et nyt tilbud, hvor målet er at skabe deltagelsesmuligheder for elever med neurodivergente profiler, herunder elever med autisme, ADHD og elever i skolevægringsproblematikker.

Om stillingen

Vi ønsker at skabe et tilbud, der fagligt understøtter eleven men samtidigt bygger bro mellem den enkelte elevs behov og skolens fællesskaber. Du vil arbejde tæt sammen med elever, forældre, lærere, pædagoger, ledelse og eksterne samarbejdspartnere omkring elevernes trivsel, læring og udvikling.

Eleverne, som visiteres til tilbuddet af skolens ledelse, vil have individuelle skemaer og læringsforløb med udgangspunkt i deres behov, ressourcer og udviklingsmål. Samtidig indgår de i mellemformens moduler, hvor vi arbejder med deltagelsesmuligheder i fællesskaber på tværs af alder og forudsætninger. En vigtig del af opgaven er også at understøtte elever med omfattende skolefravær i gradvist at genopbygge tilknytningen til skolen og skabe positive erfaringer med læring, trivsel og fællesskab.

Den nærmeste samarbejdspartner i udviklingen og den fortsatte drift af tilbuddet vil være skolens ledelse. Vi søger derfor en medarbejder, der trives med at udvikle nye løsninger i tæt dialog med ledelsen og bidrager aktivt til at omsætte fælles visioner til praksis. Du skal være motiveret af at drive og videreudvikle mellemformstilbuddet med fokus på at skabe stærke deltagelsesmuligheder, læring og trivsel for elever med forskellige behov. Samtidig forventer vi, at du er idérig, udviklingsorienteret og løbende kan justere indsatsen på baggrund af erfaringer, så vi bygger videre på det, der virker, og tør ændre det, der kalder på nye løsninger.

Samtidig får du en central rolle i udviklingen af tilbuddet, hvor vi sammen skal finde de bedste løsninger for eleverne og skabe en praksis, der bygger på høj faglighed, ambitioner og fleksibilitet.

Vi søger en lærer, der:

  • har stærke specialpædagogiske kompetencer og erfaring med neurodivergente børn og unge, herunder autismepædagogik, struktureret pædagogik og low arousal-tilgange.
  • tror på deltagelsesmuligheder for alle børn og kan arbejde med individuelle læringsmål, mestringsstrategier og udvikling af meningsfulde fællesskaber, hvor elevernes styrker og potentialer er i centrum.
  • er en stærk samarbejdspartner for både forældre, kolleger og ledelse, som trives med udviklingsarbejde, står sikkert på sin faglighed og bidrager aktivt til at skabe nye løsninger for eleverne.
  • har stærke kompetencer inden for dansk og/eller matematik kombineret med specialpædagogisk indsigt. Du har gerne erfaring med undervisning af neurodivergente elever og kendskab til ADHD- og autismevenlige pædagogiske og didaktiske tilgange.

Vi tilbyder

Vi tilbyder en unik mulighed for at være med til at opbygge og udvikle et nyt tilbud fra bunden, hvor du kan gøre en mærkbar forskel for børn og familier. Du bliver en del af et stærkt fagligt og kollegialt fællesskab med engagerede medarbejdere, der vægter samarbejde, sparring og fælles ansvar højt. Sammen med kolleger, ledelse og ressourcepersoner arbejder vi for at skabe fremtidens inkluderende læringsmiljøer på Ørum Skole, hvor udvikling, refleksion og nytænkning er en naturlig del af hverdagen. Vi glæder os til at byde dig velkommen som en vigtig del af holdet på Ørum Skole.

På Ørum Skole arbejder vi med Læringsbaner

På Ørum Skole arbejder vi med Læringsbaner, fordi vi tror på, at læring handler om mere end faglige resultater. Gennem læringsstrategierne nysgerrighed, tænkning, refleksion, selvbevidsthed, forbindelse og vedholdenhed hjælper vi eleverne med at udvikle de kompetencer, der skal til for at mestre læring, fællesskaber og livet. Målet er at danne livsduelige unge mennesker med mod på fremtiden.

Om Ørum Skole

Ørum Skole er beliggende mellem Viborg og Randers og ligger centralt i byen tæt på både hal, fritidsfaciliteter og børnehave.

Vi har ca. 250 elever fordelt fra 0.-9. klasse og er organiseret i to afdelinger. Vi er en skole med stærke relationer, engagerede medarbejdere og en ambition om at skabe deltagelsesmuligheder og udvikling for alle elever. Hos os møder du en arbejdsplads præget af fællesskab, høj faglighed, humor og et stærkt fokus på elevernes trivsel, læring og dannelse.

Du kan læse mere om vores skole og Viborg Kommunes visioner her:

Alle børn skal have lys i øjnene og mestre eget liv - Viborg Kommune

https://orumskole.aula.dk/

Yderligere oplysninger:

Ønsker du at høre mere om stillingen opfordres du til at kontakte skoleleder Anne Vindberg-Larsen tlf. 24859517.

Løn og ansættelse:

Stillingen er en fastansættelse. Det er en 100% stilling. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Ansættelse pr. 1/12 2026 eller hurtigst muligt.

Ansøgningsfrist:

Ansøgningen skal være os i hænde senest d. 25. okt. 2026. Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler løbende. D. 28/10 vil der være reserveret tid til samtaler fra kl. 11.30.

Søg jobbet nu