start på hovedindhold

Virksomhedskonsulent til Den Frivillige Erhvervsmentorindsats

Vil du være med til at skabe relationer, der gør en reel forskel for både mennesker og virksomheder?

Siden 2019 har Den Frivillige Erhvervsmentorindsats i Viborg Kommune hjulpet mere end 340 unge videre i job eller uddannelse. Bag resultaterne står et stærkt netværk af mere end 110 frivillige erhvervsmentorer fra det lokale erhvervsliv, som bidrager med sparring, netværk, motivation og indsigt i arbejdsmarkedet.

Vi søger nu en virksomhedskonsulent, der kan videreføre indsatsen. Du bliver tovholder for erhvervsmentornetværket og skal sikre, at mentorer, virksomheder, borgere og kolleger oplever en professionel og værdiskabende indsats.

Om jobbet

Du får en vigtig rolle i at drive og udvikle en af Viborg Kommunes stærke brobyggende indsatser mellem borgere og virksomheder.

En central del af jobbet er at skabe de rette match mellem ledige borgere og frivillige erhvervsmentorer. Du bliver omdrejningspunktet i indsatsen og understøtter mentorforløbene gennem dialog, sparring og opfølgning med både borgere, mentorer, virksomheder og kolleger.

Samtidig er du med til at sikre fremdrift i indsatsen gennem opfølgning på mål og resultater, udvikling af mentornetværket og opsøgende arbejde over for virksomheder. Du forventes også at være nysgerrig på Jobcentrets øvrige tilbud og bringe relevante muligheder i spil over for virksomheder og borgere.

Dine opgaver

  • Skabe og vedligeholde match mellem ledige borgere og frivillige erhvervsmentorer.
  • Understøtte mentorforløb gennem dialog, sparring og opfølgning.
  • Vedligeholde og udvikle netværket af erhvervsmentorer samt rekruttere nye mentorer.
  • Sikre løbende opmærksomhed på erhvervsmentorindsatsen internt i Jobcenter Viborg og understøtte, at ordningen anvendes på tværs af relevante målgrupper.
  • Følge op på mål, aktiviteter og resultater i indsatsen.
  • Formidle relevante tilbud og muligheder fra Jobcentret.

Om Virksomhedsservice

Stillingen er forankret i Virksomhedsservice, hvor vi arbejder for at skabe værdi for virksomhederne og understøtte deres behov for arbejdskraft. Vi tror på, at god virksomhedsservice skabes gennem stærke relationer, høj faglighed og en oprigtig interesse for virksomhedernes behov.

Derfor arbejder vi tæt sammen med virksomhederne om at finde løsninger på arbejdskraftudfordringerne, samtidig med at vi ser muligheder og ressourcer i mennesker frem for begrænsninger.

Du bliver en del af et engageret team, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og løfter mange opgaver i fællesskab. Selvom du får en særlig rolle omkring erhvervsmentorindsatsen, vil du også indgå i de tværgående opgaver og indsatser, som kendetegner Virksomhedsservice.

Vi søger dig, som

  • Har erfaring med eller interesse for netværk og samarbejde med virksomheder.
  • Trives med at skabe relationer, netværk og samarbejder.
  • Kan se ressourcer i mennesker der har svært ved at få fodfæste i job eller uddannelse.
  • Har lyst til opsøgende arbejde og dialog med virksomheder.
  • Kan skabe struktur og holde overblik over mange aktiviteter og relationer.
  • Arbejder selvstændigt, tager initiativ og følger op.

Vi tilbyder

  • En spændende og meningsfuld stilling med stor kontakt til både virksomheder og borgere.
  • Mulighed for at stå i spidsen for et veletableret erhvervsmentornetværk med mere end 110 engagerede mentorer.
  • En hverdag med stor variation, frihed og mange samarbejdsflader.
  • Tæt kontakt til det lokale erhvervsliv og mulighed for at skabe synlige resultater.
  • Et stærkt fagligt fællesskab med engagerede kolleger og fokus på samarbejde.

Løn- og ansættelsesvilkår

Lønnen fastsættes på baggrund af gældende overenskomst og en konkret vurdering af din uddannelse, din dokumenterede erhvervserfaring samt dine faglige og personlige kvalifikationer. Forud for ansættelsen og indgåelse af lønaftalen har du mulighed for at modtage information om startlønnen i den konkrete stilling, Viborg Kommune anvender objektive og kønsneutrale kriterier for lønfastsættelse i overensstemmelse med reglerne om lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi, og i henhold til den relevante overenskomst. Du kan finde information om løn på: KRL

Yderligere oplysninger

Ansøgningsfrist: 26. oktober 2026

Samtaler forventes afholdt d. 28. oktober 2026

Tiltrædelse 1. december eller efter aftale.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Leder af Virksomhedsservice Thomas Kjølhede Ambrosius på 8787 4205.

Vil du vide mere om, hvordan vi arbejder i Virksomhedsservice, og hvilke indsatser vi skaber sammen med virksomhederne?

Så tag et kig på LinkedIn-siden Virksomhedsservice – Viborg Kommune, hvor vi løbende deler historier, resultater og inspiration fra vores arbejde med virksomheder og borgere.

Du kan desuden læse mere om den frivillige erhvervsmentorindsats her: Frivillig erhvervsmentor - Viborg Kommune

Søg jobbet nu