Pædagog til vikariat i Hammershøj Børnehus

Børnehuset Hammershøj søger en pædagog til et barselsvikariat i børnehaven fra den 1. februar 2027.
Om Børnehuset
Børnehuset Hammershøj er en integreret daginstitution i Viborg Øst - 22 km fra Viborg.
Børnehaven er normeret til 60 børn og vuggestuen til p.t. 18 børn.
Børnehuset er placeret tæt ved skole og Idrætsanlæg, og vi har en stor legeplads med plads til varieret udeliv.
Børnehuset Hammershøj er optaget af
- at kunne samarbejde målrettet og systematisk i planlægning og sampraksis
- at arbejde med inklusion og stærke børnefællesskaber
- at udvikle en fælles faglighed og evalueringskultur i forhold til at styrke kvalitet, samarbejdet.
Personlige kompetencer og faglig profil
- du er uddannet pædagog med erfaring eller nyuddannet pædagog
- du må selvfølgelig gerne have kendskab til de ting der rører sig i dagtilbud i Viborg Kommune f.eks. Marte Meo, KVALid, VLS, Sampraksis,… men vigtigst af alt, så har du en faglig bevidsthed, er nysgerrig og reflekterende ift. din og vores pædagogiske praksis
- du har et børnesyn der er foreneligt med børn og Unge, Viborg kommune
- er god til at skabe kontakt og indgå i relationer til børn, forældre og kollegaer.
- du kan formulere dig skriftligt og kommunikere fagligt i fagfællesskabet og med forældre.
- er god til at planlægge og skabe en tryg og meningsfuld hverdag for børnene.
- er ansvarsbevidst og struktureret i det pædagogiske arbejde - i dine ansvarsopgaver, i sampraksis med dit team samt i forhold til vores fælles mål og strategier.
- er fleksibel i forhold til mødetider og kan arbejde i ydertimer.
Du kan se mere om den pædagogiske praksis i Viborg Kommune i videoerne Mød medarbejderne - Viborg Kommune
Yderligere oplysninger
Se mere om vores børnehus på vores hjemmeside Børnehuset Hammershøj - Aula.dk
Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til Børnehusleder Michael Majgren på telefon 51 27 11 19.
Løn og ansættelsesvilkår
Vi ønsker tiltrædelse den 1. februar 2027.
I Viborg Kommune er det besluttet, at alle stillinger på velfærdsområdet slåes op som fuldtidsstillinger på 37 timer. I dette tilfælde kan andet timetal aftales. Aftale om endeligt timetal indgås ved ansættelse.
Lønnen fastsættes på baggrund af gældende overenskomst og en konkret vurdering af din uddannelse, din dokumenterede erhvervserfaring samt dine faglige og personlige kvalifikationer. Forud for ansættelsen og indgåelse af lønaftalen har du mulighed for at modtage information om startlønnen i den konkrete stilling. Viborg Kommune anvender objektive og kønsneutrale kriterier for lønfastsættelse i overensstemmelse med reglerne om lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi, og i henhold til den relevante overenskomst. Du kan finde information om løn på: KRL
Forud for endelig ansættelse indhentes reference fra tidligere leder, samt børne- og straffeattest.
Samtaler
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 50 - 2026.