Børneterapeut til Pædagogisk Praksis og Læring (PPL)

Er du optaget af at gøre en forskel for børn og unges trivsel og deltagelsesmuligheder? Formår du at sætte din viden i spil, så der sker positive forandringer?
Så er det måske dig vi mangler i Viborg Kommune.
Viborg Kommune søger en børneterapeut, som er uddannet fysio- eller ergoterapeut, til vores spændende arbejdsplads. Der er tale om et vikariat på 37 timer om ugen med opstart 15. august (eller efter nærmere aftale). Vikariatet løber til 31. december 2025 med god mulighed for forlængelse/fastansættelse.
Om stillingen
Viborg kommunes børneterapeuter er organiseret i PPL under Familie og Rådgivning i Børn og Unge. I PPL bliver du en del af et stærkt fagligt og engageret fysio-/ergoterapeutteam med stor relationel kapacitet. Vi er lige nu fem fysioterapeuter og fire ergoterapeuter. PPL er en enhed for tværgående indsatser, som arbejder for at fremme børn og unges deltagelsesmuligheder i sunde fællesskaber. Den samlede personalegruppe i PPL er på ca. 60 medarbejdere og består af psykologer, logopæder, læringskonsulenter og fysio-/ergoterapeuter. PPL er organiseret i fagteams, men vægter det tværprofessionelle samarbejde højt, både i det konkrete arbejde med dagtilbud og skoler og i udvikling af vores egen organisation og praksis. Der er fokus på tidlige og forebyggende indsatser og udvikling af bæredygtige læringsfællesskaber samt at sikre sammenhæng i opgaveløsningen til gavn for det enkelte barn, den unge og familien.
Fysio- og ergoterapeutteamets indsatser dækker indenfor hele 0-18 års området både almen og special. Vi varetager råd, vejledning, rehabilitering og behandling af børn med varig nedsat fysisk funktionsevne både i almene tilbud samt specialinstitution og på specialskole. Børneterapeuterne arbejder tæt sammen med forældre, lærere, pædagoger, børnehus- og skoleledere, sundhedsplejersker mv. I fysio- og ergoterapeutteamet varetager vi herudover også genoptræningsplaner efter Sundhedsloven. Denne habilitering og træning foregår ofte i dagtilbud, skoler eller hjemme hos børnene. Derudover har vi en spædbørnsindsats i samarbejde med Sundhedsplejen og vi fører tilsyn med hjemmetræningssager i samarbejde med socialrådgiver i Familieafdelingen.
Dine arbejdsopgaver vil omfatte:
- Konsultativ vejledning og rådgivning til forældre, sundhedsplejersker, lærere, pædagoger og ledere i dagtilbud, skoler, vores kolleger i PPL samt øvrige fagprofessionelle.
- Tværprofessionelt samarbejde internt i PPL samt med eksterne samarbejdspartnere.
- Undersøgelser, observationer og beskrivelser samt tværfaglige vurderinger.
- Træning til børn og unge med varig nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne.
- Afdækning og beskrivelser af børn og unges eventuelle behov for hjælpemidler.
- Udarbejdelse af fysio- og ergoterapeutiske protokoller til CPOP.
Om dig
Vi forventer at du:
- Er uddannet fysioterapeut eller ergoterapeut. Vi foretrækker, at du har erfaring fra børneområdet, og det er vigtigere for os, end om du er fysioterapeut eller ergoterapeut.
- Er udviklingsorienteret og er nysgerrig på at holde dig fagligt opdateret.
- Har engagement og formår at bidrage ind i et stort fagligt fællesskab
- Er god til at formidle din viden, så den kan omsættes til praksis
- Kan samarbejde med mange forskellige mennesker
- Kan planlægge og prioritere både i tid og opgaver
- Er løsningsorienteret og fleksibel
Vi tilbyder
- Et spændende arbejdsfelt med stor faglig frihed
- Et tværprofessionelt miljø, hvor du kommer til at samarbejde med dygtige og engagerede kollegaer
- Et job, hvor du kan være med til at gøre en forskel for Viborg Kommunes børn og unge
Løn- og ansættelsesforhold:
I henhold til gældende overenskomst og principperne om ny løn. Der indhentes børneattest og straffeattest som led i ansættelsesforløbet. Din arbejdsplads vil være på Vævervej 10D, når du ikke er rundt i kommunen og løse opgaver.
Yderligere oplysninger:
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte konstitueret teamleder Karin Wessel på telefonnummer 51 73 37 55.
Ansøgningen fremsendes senest d. 10. juni. Samtaler forventes afholdt d. 17. juni.