Møllehøjskolen søger pædagog

Vi søger en pædagog til en fast stilling fra 1. august
Du bliver en del af Møllehøjskolens mellemformning, Vingespidsen.
Indsatsen i Vingespidsen er et bidrag til at kvalificere de fagprofessionelles praksis med afsæt i barnets muligheder for trivsel og læring. Den retter sig ikke alene mod barnets udvikling, men også de fagprofessionelles. Indsatsen forstås således som et fælles refleksionsrum, hvor både barnet og de voksne har mulighed for at udvikle sig.
Udgangspunktet er, at barnets deltagelsesmuligheder og positioner i fællesskabet skabes i samspillet mellem barn, voksne og kontekst. Hensigten med Vingespidsen er, at de tilknyttede fagprofessionelle er nysgerrige og undersøgende i forhold til, hvad der skal til for at bringe barnet i mere privilegerede positioner fagligt og socialt, og som efter endt forløb kan understøtte klassens praksis.
Vi har brug for, at du:
- Har viden om og erfaring med specialpædagogik
- Kan indgå i tæt samarbejde med kolleger, ledelse, forældre og eksterne samarbejdspartnere
- Er udviklingsorienteret og kan bringe hele din pædagogiske værktøjskasse i spil
- Stillingen indeholder timer både i undervisningsfladen og i SFO-fladen
Om Møllehøjskolen
Møllehøjskolen er en skole med omkring 370 elever fra 0. til 6. klasse. Vi har stærk lokal opbakning, gode fysiske rammer og et tæt samarbejde mellem undervisning, SFO og klub.
Vi er en skole i vækst og bevæger os fra to til tre spor. Det giver både nye muligheder og spændende udviklingsopgaver, som vi arbejder med i fællesskab. Vi udvikler løbende vores praksis, nogle gange i små skridt og andre gange i større spring, og vi lægger vægt på, at udvikling sker tæt på hverdagen.
Vores fælles morgensamling er et vigtigt samlingspunkt, og vi arbejder målrettet med, hvordan børn udvikler sig fagligt og socialt i fællesskaber.
Der er samtaler i uge 21