Pædagog til Bøgeskovens vuggestue

Er du pædagog og ønsker at arbejde med de yngste børn fra 0-3 år i vores vuggestuegruppe. Så er det dig vi søger til en stilling i vores vuggestue fra 15. august 2025. Stillingen er på 37 timer.
Om vores Børnehus
Vi er et integreret Børnehus med en vuggestue afdeling og en børnehave afdeling. Bøgeskovens Børnehus er en del af område 4 i Viborg kommune.
Vi er beliggende i den syd- østlige del af Bjerringbro med skoven og skolen som nærmeste nabo. Forældre er vores vigtigste samarbejdspartnere. De 4 syn er vores grundlag og danner dermed grundlag for vores arbejde med børn og familier. I Børnehuset vægter vi struktur højt og planlægger den daglige praksis ud fra at alle børn skal være en del af stærke børnefællesskaber.
Vi søger en pædagog som
- Kan se værdien og pædagogikken i hverdagsrutiner
- Mestre og vægter høj kvalitet af omsorg og nærvær i det pædagogiske arbejde
- Vil indgå aktivt i at udvikle kvaliteten i det pædagogiske arbejde, herunder arbejdet med årsplanlægning, TOPI, kvalid, Marte Meo og stærke børnefællesskaber
- Kan reflektere over egen pædagogisk praksis i samspil med dine kolleger
- Du kan arbejde selvstændigt, men kan også indgå i tæt samarbejde med kollegaerne
- Har en positiv indstilling og anerkendende tilgang overfor både børn, forældre og kollegaer
Vi arbejder bevidst med:
- En anerkende og inkluderende tilgang til børnene hvor vi har fokus på børnefællesskabet.
- At arbejde med det enkelte barns udvikling- læring og trivsel, samt styrke barnets relationer, så det får mulighed for at være i privilegerede fællesskaber.
- At have en ressourcefokuseret og anerkendende tilgang til barnet.
- Forældresamarbejdet om det enkelte barn og børnegruppen.
- At skabe læringsmiljøer med fokus på proces, hvor pædagogen enegageret støtter barnet i at blive en del af de forskellige børne fællesskaber.
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst
Samtaler forventes afholdt den 24. juni 2025.
Kontaktperson: Leder Lene Bay Mortensen mobil 29 16 19 60.