Pædagog til Børnehuset Videbechs Minde

FAGLIGT DYGTIG PÆDAGOG SØGES TIL DEN SELVEJENDE INSTITUTION, BØRNEHUSET VIDEBECHS MINDE
Børnehuset Videbechs Minde søger en fagligt dygtig pædagog til en fast stilling. Stillingen er i vores børnehave og ønskes besat pr. 1. august 2025.
Børnehuset Videbechs Minde er et integreret børnehus beliggende i Overlund, hvor vi har skønne faciliteter både ude og inde. Børnehuset rummer 26 dejlige vuggestuebørn og 50 dejlige børnehavebørn. Personalegruppen, på 19 medarbejdere, er klar til at tage imod dig, som vores nye kollega.
Vi arbejder ud fra en anerkendende tilgang, hvor der lægges vægt på at se det store i det små. Leg og læring er centralt i barnets børneliv, og pædagogens vigtigste rolle er at understøtte barnet i positive læringsprocesser. Vi arbejder struktureret med VLS, Stærke Børnefællesskaber og en evaluerende kultur, og ønsker en kollega, der har lyst til at sætte dette i spil, i det pædagogiske arbejde.
Hos os bliver du en del af et professionelt team, der i fællesskab forpligter sig på personaleværdierne; Medmenneskelighed, Ansvarlighed, Ordentlighed, Faglighed og Mærkbar Adfærd.
VI SØGER EN KOLLEGA DER:
- Er uddannet pædagog og kan arbejde professionelt.
- Har en fundamental anerkendende tilgang i mødet med børn og voksne.
- Har øje for det enkelte barns behov, samt gruppen som helhed.
- Kan og vil arbejde med vores kerneopgave og værdigrundlag.
- Kan arbejde selvstændigt og tør tage ansvar.
- Drives af lysten til det pædagogiske arbejde.
- Ser muligheder frem for begrænsninger.
- Vil være en aktiv del af et stærkt fagligt miljø.
- Kan være nysgerrig og inspirerende for kollegaer.
- Kan bidrage til et godt arbejdsmiljø, på en konstruktiv måde.
- Er omstillingsparat og kan navigere i en kompleks hverdag.
- Kan og vil et åbent og ligeværdigt forældresamarbejde.
- Kan arbejde struktureret med de øvrige indsatsområder, der er i Viborg kommune.
Samtaler finder sted tirsdag d. 24. juni.
Ansøgninger modtages kun elektronisk.
Løn og ansættelsesforhold
Løn i henhold til gældende overenskomst
Forud for evt. ansættelse bliver der indhentet børneattest, straffeattest samt referencer.