Pædagog til Klubben Hybenvej

Pædagog søges til Klubben Hybenvej i Viborg

Med tiltrædelse den 1. august 2025 eller snarest derefter søges en pædagog på 32 timer ugentligt til Klubområdet i Viborg Kommune med foreløbig tjeneste i Klubben Hybenvej. Klubben Hybenvej er et Fritids- og ungdomsklubtilbud for børn og unge fra 4. klasse og til det 18 år.

Klubben er beliggende i Viborgs sydlige del, og modtager børn fra to nærliggende skoler.

Din primære arbejdstid vil være eftermiddag og aften. Hos os arbejder du to aftener om ugen og deltager i skole/klub samarbejdet. Derudover vil der være forældreaftener, og weekendarrangementer. Du er fleksibel og kan indgå på lige fod med dine kollegaer i dækningen af klubbens åbningstid samt særlige arrangementer.

Vi forventer:

  • At du er en uddannet, robust og stærk faglig pædagog som brænder for målgruppen og fritidsklubben (10-13 år) samt de unge i vores ungdomsklubtilbud.
  • At du har lyst til og formår at arbejde med udsatte og sårbare børn og unge fra både almen og specialområdet.
  • At du er nærværende, engageret og kan skabe en–til-en relation til børn og unge, samt til forældrene ved behov.
  • At du besidder god samarbejdsevne, empati og fornemmelse for hvad dine nærmeste har brug for – både børn og voksne.
  • At du har kørekort (B) og kan køre klubområdets 8-personers minibusser.
  • At du har interesse for og flair for udeliv og bevægelse og kan igangsætte aktiviteter af denne karakter for og med børn og unge.
  • Derudover forventes du at kunne afvikle forskellige aktiviteter som efterspørges af medlemmerne.
  • Du varetager en ugentlig vagt i vores café med tilberedning og servering af et lettere måltid til medlemmerne.

Vi tilbyder:

  • Et fantastisk job omgivet af skønne klubbørn og unge.
  • En personalegruppe med gode kollegaer, et godt arbejdsmiljø og en bred mangfoldighed af aktivitetskompetencer.
  • En klub med masser af mulighed for at samarbejde – både i egen klub, med hele klubområdet og med eksterne samarbejdspartnere.
  • En stor klub med gode faciliteter, plads til spontanitet og højt til loftet.
  • Stor indflydelse på hverdagen og udvikling af vores klubtilbud.

Hvis du vil vide mere:

Se vores egen hjemmeside: www.klubbenhybenvej.dk og www.viborgungdomsskole.dk under ”Klubber”.

Kontakt afdelingsleder i klubben, Morten Kjærsgaard, 61 40 36 62, eller områdeleder Jakob Vendelbo Kristensen, 22 57 80 21.

Ansøgningsfrist:

Ansøgningsfristen er den 3. juni 2025. Samtaler finder sted den 11. juni 2025 i Klubben Hybenvej, Hybenvej 2, 8800 Viborg.

Løn og ansættelse:

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. I henhold til Viborg Kommunes retningslinjer indhenter vi straffe- og børneattest ved ansættelse.

Søg jobbet nu