Pædagog til Sødalskolen 1. august 2025

Om vores skole
Sødalskolen er en skole bestående af to afdelinger, en i Rødding og en i Løvel. Der går i alt 300 elever på skolen, hvoraf de 130 går i SFO, og de 55 går i SFO klub. Denne stilling er tilknyttet SFO i Rødding, hvor der går 70 børn. Vi har nogle fantastiske udendørs arealer bestående af sportsplads, sø, multibaner mm.
SFO'en har på Rødding afdelingen egne lokaler bestående af stamlokale, krea-værksted, samt legeplads for indskolingen. Personalegruppen er aktive, imødekommende og humoristiske pædagoger/medhjælpere, som arbejder for at skabe gode relationer til børn og forældre. Vi kigger altid efter muligheder og ressourcer i vores arbejde med børnene, samt samarbejdet med hinanden og kollegaerne på skolen.
Sødalskolens værdigrundlag, samt afsæt for samarbejde og udvikling, bygger på Viborg Kommunes værdier om Mangfoldighed, Ordentlighed, Dygtighed og Mod. Vi ser dermed sammenhængsmodellen og den samlede børnepolitik (De fire syn) i Viborg Kommune, som afgørende forudsætning for udvikling og forandring.
Ser du dig selv som den rette person til et spændende job på Sødalskolen, vil vi glæde os til at modtage din ansøgning.
Om stillingen
Som vores nye pædagog vil du indgå i et team bestående af tre pædagoger, en studerende, en pædagogisk assistent samt en pædagogmedhjælper. Vi er optaget af et stærkt teamsamarbejde, og vores tilgang til kerneopgaven er, at vi er for børnene og arbejder for at skabe deltagelsesmuligheder i mangfoldige børnefællesskaber.
SFO-teamet har i den grad påtaget sig opgaven med at arbejde for endnu større trivsel og udvikling blandt de yngre børn på skolen. Dette gælder såvel i forhold til indsatsen i SFO’en, samt når pædagogerne om formiddagen er en vigtig del af børnenes undervisning.
Fra skoleåret 25/26 udvides åbningstiden i SFO’en, så børnene allerede møder ind i SFO’en kl. 12.30.
Om dig:
- Du er en bevidst og kompetent pædagog, der har stor motivation for at bringe din personlighed og faglighed i spil i såvel SFO- samt undervisningsregi.
- Du har et godt bud på, hvordan du kan bidrage med dine kompetencer i SFO’en.
- Du er en udpræget holdspiller og udviser initiativ og engagement i hverdagen.
- Du trives i en travl hverdag, hvor der til tider vil være behov for, at du kan tage konflikter med ro.
- Dit hjerte banker for de børn, som har brug en ekstra hånd, og har en inkluderende tilgang til børn.
- Du evner at arbejde pligtopfyldende, selvstændigt og i teams samt er opsøgende inden for dine arbejdsområder.
Som vores nye pædagog kan du forvente
- At blive en vigtig del af et kompetent team, der arbejder i et positivt miljø.
- Et udfordrende og spændende job, hvor du helt sikkert vil få mulighed for at bidrage med - og udvikle dine kompetencer.
- At være med til at udvikle den mest spændende og inspirerende SFO for børnene.
- Anerkendelse og sparring fra ledelse og kollegaer.
- At de voksne altid tager ansvaret for relationen
Yderligere oplysninger
Ønsker du at høre mere om stillingen, opfordres du til at kontakte SFO-leder Trine Laugesen, tlf.: 40 33 93 04 eller skoleleder Brian Albæk, tlf.: 41 64 17 19.
Løn og ansættelse
Ansøgningen skal indeholde relevante bilag som eksamensbeviser, evt. dokumentation for tidligere ansættelser (cv), udtalelser mv. ved relevante ansættelsessystem
Stillingen tilbydes med mulighed for 37 timer pr. uge og gerne mindre. Du ansættes i henhold til gældende overenskomst for skolepædagoger.
Der indhentes børne- og straffeattest inden ansættelse.
Vi forventer at afholde samtaler mandag den 23. juni fra kl. 15:00.
Se mere her
Ansat i Viborg KommuneVores værdier, ledelsesgrundlag og MED-aftaleTilflytter