Pædagoger eller pædagogmedhjælpere

Vi søger flere pædagoger eller pædagogmedhjælpere til vores dagligdag både i almen og i special/ASF.
Du bedes i ansøgningen angive om du ønsker at arbejde i vores almen SFO, i vores specialafdelingen for børn med generelle indlæringsvanskeligheder eller i vores autismetilbud.
Vi mangler personer, der brænder for at arbejde med børn og unge mennesker. Vi har brug for personer, der brænder for fritidspædagogik og kan se sig selv være i vores SFO flere år fremover. Mest vigtigt er dit børnesyn og dine evner til at skabe gode relationer til børn og voksne.
Vi søger en person, der kan sætte flueben ved følgende egenskaber:
- Du har erfaring som pædagog eller pædagogmedhjælper.
- Du er stærk i det relationelle arbejde med børnene.
- Du er tålmodig, anerkendende og vedholdende i din tilgang til børnene
- Du mestrer både at arbejde i teams og at arbejde selvstændigt.
- Du er en robust, har overblik og er tydelig i din kommunikation.
- Du vægter at fremme trivsel og arbejdsglæde for både børn, forældre og kolleger.
- Du er godt rustet fagligt og er vant til at tage udgangspunkt i det enkelte barn.
Om arbejdspladsen i øvrigt
Bjerringbro Skole er en skole med 0. – 9. klasse med ca. 700 elever i almen fordelt på to matrikler, en specialafdeling med 40 elever og en ASF-afdeling med 85 elever. Vi er afdelingsopdelt og organiseret i selvstyrende enheder på begge matrikler. Det indebærer, at en ansat på skolen skal finde det givende og interessant at have direkte indflydelse på de processer og arbejdssituationer, der knytter sig til undervisningen og SFO-delen – herunder også de økonomiske.
Du skal være indstillet på at indgå i et forpligtende samarbejde og deltage i prioriteringsdiskussioner med den bedste undervisning for øje. Du skal være god til at samarbejde med børn, personale og forældre, have overblik og være omstillingsparat.
Vores læringstilgang tager udgangspunkt i Viborg Kommunes ”grundlag for børns læring”.
Det, at kunne se sit team som professionelt læringsfællesskab i forhold til børnenes læringsudbytte og trivsel er vigtigt for arbejdet på Bjerringbro Skole.
Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst.
Forud for eventuel ansættelse skal der foreligge en børne- og straffeattest.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler mandag 16/6 kl. 15-18. Kandidater får besked senest fredag 14/6.
Hvis du vil vide mere om stillingerne, så kontakt afdelingsleder Rikke Dolberg på 87 51 54 04 eller afdelingsleder Nis Boye Hansen på 87 87 20 68.