start på hovedindhold

Praktisk-pædagogisk støtte til Stoholm Skole

Vi søger en engageret medarbejder til praktisk-pædagogisk støtte - Stoholm Skole

Vi har brug for en engageret og omsorgsfuld medarbejder til en tidsbegrænset stilling i det kommende skoleår på vores 0. årgang, der vil evt. også være mulighed for timer i vores SFO om eftermiddagen.

Stillingen har fokus på at støtte børn med behov inden for personlig hygiejne og selvhjulpenhed i hverdagen. Du vil blive en vigtig del af børnenes dagligdag og arbejde tæt sammen med både børnehaveklasseledere, pædagoger og forældre.

Stoholm Skole er en tosporet skole beliggende mellem Skive og Viborg og har ca. 380 elever på 0.– 9. årgang, en SFO med ca. 125 børn og en SFO-klub med ca. 30 børn.

Vores motto er: ”Stoholm Skole er et godt sted for alle at lære, og et godt sted for alle at være.”

Du bliver en del af en udviklingsorienteret og dynamisk skole, hvor vi hver dag er optaget af at skabe de bedste betingelser for deltagelsesmuligheder, læring og trivsel for alle.

Vi søger en medarbejder, der vil være en del af sammenholdet, og som kan se sig selv i værdierne mangfoldighed, ordentlighed, dygtighed og mod.

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • At støtte børn i daglige rutiner omkring personlig hygiejne
  • At arbejde anerkendende og tryghedsskabende i relation til det enkelte barn
  • At bidrage til struktur og forudsigelighed i barnets hverdag
  • At indgå i tæt samarbejde med det øvrige personale omkring barnet og samspillet med den øvrige børnegruppe

Vi søger en medarbejder, der:

  • Har erfaring med – eller interesse for – at arbejde med børn
  • Arbejder omsorgsfuldt og professionelt med børn i sårbare situationer
  • Kan skabe trygge relationer og har en rolig og tålmodig tilgang
  • Er mødestabil og ansvarsbevidst
  • Trives med både selvstændige opgaver og samarbejde i team

Vi tilbyder:

  • En meningsfuld hverdag med mulighed for at gøre en forskel for børn
  • Et tæt samarbejde med engagerede kolleger
  • En arbejdsplads med fokus på trivsel, fællesskab og faglighed

Løn- og ansættelsesvilkår:

Lønnen fastsættes på baggrund af gældende overenskomst og en konkret vurdering af din uddannelse, din dokumenterede erhvervserfaring samt dine faglige og personlige kvalifikationer. Viborg Kommune anvender objektive og kønsneutrale kriterier for lønfastsættelse i overensstemmelse med reglerne om lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi.

Stillingen er tidsbegrænset til skoleåret 2026/27.

Relevante bilag såsom eksamensbeviser, dokumentation for tidligere ansættelse, udtalelser mv. skal vedhæftes som PDF-filer, når du opretter din ansøgning.

Nærmere oplysning om stillingen kan fås ved henvendelse til pædagogisk leder for indskoling og SFO Maria Lyngholm tlf. 87 87 25 42.

Ansættelsessamtaler afvikles mandag den 3. august 2026.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg jobbet nu