Skoleleder til Ørum Skole

Du ønsker at stå i spidsen for en skole med en stærk position i lokalsamfundet - Ørum Skole søger en visionær skoleleder pr. 1. december 2025.
Om jobbet
Ørum Skole søger en ny skoleleder pr. 1. december 2025 til at lede en lille skole med ca. 210 elever og 26 medarbejdere, der vægter trivsel og læring højt i et stærkt lokalsamfund. Stillingen indebærer overordnet ledelse, samarbejde i et ledelsesteam og profilering af skolens pædagogiske udvikling. Du vil spille en central rolle i forhold til at fortsætte og styrke samarbejde og gode dialoger mellem alle gode kræfter omkring Ørum Skole.
Om dig
Vi søger en person med læreruddannelse, relevant ledelseserfaring og lederuddannelse. Du skal have økonomisk og administrativ forståelse, erfaring og indsigt i skoleområdet. Du skal være loyal og kunne navigere sikkert i en politisk ledet organisation, udvise ordentlighed og respekt i både ord og handling, fremstå professionel, kommunikerende, åben og tydelig. Vi søger en anerkendende person med et smittende engagement, der kan motivere andre, og som er robust og kan bevare ro og overblik i en travl hverdag. En god portion humor er også værdsat – især når det bliver svært.
Om os
Ørum skole er en af Viborg kommunes mindre skoler. Det betyder, at vi nogle gange tænker ud af boksen i forhold til at løse opgaver. Vi har stort fokus på samarbejde omkring pædagogisk og didaktisk udvikling af skolen. Ørum Skole skal være forældrene i lokalområdets naturlige valg. Vi er nemlig optaget af at skabe udviklende læringsmiljøer for så mange af lokalområdets børn som muligt.
Økonomien har, særligt i de senere år, haft stort fokus og det er vigtigt, at vi i fællesskab understøtter en sund og bæredygtig økonomi. Vi ønsker os derfor en leder med god forståelse for budgetter og økonomi.
Om ledelse i Viborg Kommune
Som leder i Viborg Kommune bliver du en del af en stor og mangfoldig, politisk styret organisation, hvor ledelse bygger på vores personalepolitiske værdier – Mangfoldighed, Ordentlighed, Dygtighed = MOD, Viborg Kommunes ledelsesgrundlag og MED-aftale. Du kan læse mere om de personalepolitiske værdier, ledelsesgrundlaget og MED-aftalen på viborg.dk
Viborg Kommune ønsker at skabe mere helhed og sammenhæng for borgerne. Derfor har byrådet vedtaget en sammenhængsmodel, der danner grundlag for den politiske styring af kommunen og sætter mål, som skaber værdi for borgerne.
I Børn og Unge arbejder vi sammen frem mod visionen om At børn skal have lys i øjnene og mestre eget liv. Dette gøres med udgangspunkt i fælles børnesyn, forældresyn, læringssyng og samarbejdssyn og vores foretrukne praksis under overskriften Forskellige i Fællesskab
Yderligere oplysninger
Læs mere om stillingen som skoleleder i job- og kompetenceprofilen
Skolechef i Viborg Kommune, Hasse Valdemar Mortensen, kan kontaktes for uddybende oplysninger om stillingen på telefon 87 87 10 50.
For rundvisning på skolen kan du kontakte skolens konstituerede pædagogiske leder Anita Poulsen på telefon 20 51 67 94.
Løn og ansættelse
Du skal tiltræde den 1. december 2025.
Løn efter gældende forhåndsaftale.
Forud for endelig ansættelse indhentes der børne- og straffeattest.
Ansættelsesforløb
Ansøgningsfrist er torsdag den 2. oktober 2025.
1. samtale afholdes onsdag den 8. oktober 2025
2. samtale afholdes mandag den 20. oktober 2025.
For ansøgere, der går videre til 2. samtale, bliver der udarbejdet personprofil, hvor der i den forbindelse vil være et interview med en konsulent fra Viborg Kommunes HR-afdeling mellem de to samtaler.