start på hovedindhold

Skolepædagog til Møldrup Skole

Møldrup Skole søger en pædagog eller pædagogisk assistent til en tidsbegrænset stilling i skoleåret 2026/2027.

Brænder du for at arbejde med skolens yngste elever?

Så har vi jobbet til dig.

Møldrup Skole er en landsbyskole i den nordlige del af Viborg Kommune. Vi har næste skoleår 240 elever, der er opdelt i to afdelinger – afdeling 1 (0.-6.) kl. og afdeling 2 (7.-9. klasse.) SFO’en er hver dag fyldt med ca. 90 glade og aktive børn fra 0.–3. klasse. Vi er en skole og SFO, der hele tiden arbejder med udvikling af praksis for både børn og medarbejdere med baggrund i Viborg Kommunes 4 syn.

Alle børn skal have lys i øjnene og mestre eget liv.

Vi har en stor vilje til at udvikle vores egen faglige og pædagogiske praksis for at skabe inkluderende læringsmiljøer, der tilgodeser alle elevers muligheder for social og faglig deltagelse.

SFO og Klubben er en integreret del af skolen, og vi har et tæt godt samarbejde mellem lærere og pædagoger.

Stillingen

Vi søger en pædagog eller pædagogisk assistent, der kan være med til at skabe en god overgang fra børnehave til skole for vores to kommende 0. klasser i både skole og SFO i tæt samarbejde med skolens to børnehaveklasseledere. Stillingen er på 30 timer. SFO’en er åben fra 06.15 til skolestart og igen efter skole til kl. 17.00 og fredag kl. 16.00. Der kan forventes en – to åbnevagter ugentlig.

Vores nye kollega

Vi søger en kollega, der byder ind med godt humør og god stemning, krydret med faglig alvor. Du er tydelig og imødekommende. Du møder eleverne i øjenhøjde og vil gerne lave meningsfulde aktiviteter, der styrker deres kompetencer i samarbejde med dine kollegaer. Du har øje for, at ikke alle elever er ens og er derfor nysgerrig på forskellige læringsarenaer I både skole og SFO, som kan skabe begejstring og motivation hos skolens og SFO’ens elever. Du har erfaring med gode overgange mellem børnehave og skole.

Ansøgningsfristen er søndag den 14. juni 2026. Du bedes ansøge elektronisk.

Der afholdes samtaler torsdag den 18. juni 2026

For yderligere oplysninger eller besøg på skolen er du meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Michael Roed Jørgensen på telefon 23 88 12 83

Søg jobbet nu