Social- og sundhedsassistent til Distrikt Sønderly

Trives du med faglige udfordringer og kontinuerlig udvikling af dine kompetencer?
Brænder du for et arbejde i tæt samarbejde med borgeren i borgerens eget hjem, og skabe unikke relationer?
Så tilbyder vi DIG muligheden for at blive en del af vores hjemmeplejeteam.
Med tiltrædelse den 1. august eller efter aftale, søger vi 1 social- og sundhedsassistent i blandede dag- og aftenvagter. Hvor mange timer du skal ansættes på, aftales efter ønske.
Vi har øje for fagligt fokus og det betyder
- at vi arbejder i Borgernære Teams, så vi sikrer kontinuitet og ensartet levering af service- og sundhedslovsindsatser
- at vi jf. sundhedsaftalen, anvender tidlig opsporing via TOBS og triagering. Ligeledes har vi tværfaglig sparring til triagering, for at kunne møde borgeren fagligt og for at undgå unødige indlæggelse.
- at vi har tværfagligt fokus på velfærdsteknologi og benytter i den forbindelse Skærmopkald og Digi-Rehab ved borgerne
- at vi løbende sikrer opkvalificering med rette kurser, uddannelse og sidemandsoplæring, så man altid føler sig rustet til de indsatser som leveres.
Vi tilbyder
- en god introduktion til dit nye job og imødekommende kolleger
- en god kollegial sparring, hvor psykologisk tryghed er vigtig
- medindflydelse og frihed under ansvar
- en arbejdsplads hvor værdier som mangfoldighed, ordentlighed, dygtighed og mod vægtes højt
- et arbejdsfællesskab, hvor fleksibilitet, nærhed og humor er til stede, og hvor du har indflydelse på egen vagtplan
Vi forventer, at du
- er anerkendende i dit samarbejde og i relationen med andre mennesker
- tager ansvar, både personligt og fagligt
- er deltagende i introduktion og oplæring af nye kollegaer og elever
- har et respektfuldt og positivt menneskesyn, hvor du arbejder ud fra den rehabiliterende tankegang, med udgangspunkt i den enkelte borgeres ønsker og ressourcer.
- at du bidrager aktivt til et godt arbejdsklima, hvor der er smil på læben og god kaffe
Lyder vores jobopslag, som en arbejdsplads du kunne se dig selv være en del af, så ser vi meget frem til at modtage din ansøgning.
Løn og ansættelsesforhold
Løn efter gældende overenskomst.
Ved ansættelse vil der blive indhentet straffeattest.
Samtaler
Vil blive afholdt løbende.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål så er du velkommen til at ringe til teamleder Louise Fly Kristensen på telefon 20 81 52 58 eller til distriktsleder Christina Møller Eriksen på telefon 87 87 65 65.