Sommerferievikariat i Hjemmeplejen i Distrikt Tjele

Har du lyst til at træde ind som sommerferieafløser i Hjemmeplejen i Distrikt Tjele?

Vi giver dig muligheden for at blive en del af vores team inden for det spændende ældreområde.

Der er mulighed for ansættelse i dagvagter, aftenvagter eller blandede vagter.

Ansættelsen er fra uge 26, eller gerne tidligere hvis det er muligt for dig

For at komme i betragtning til stillingen, foretrækker vi, at du planlægger din egen ferie før eller efter ugerne 27-35, da du vil blive ansat i en travl sommerferieperiode.

Det er vigtigt for os, at du bliver grundigt introduceret til opgaverne, som du skal udføre hos borgerne. Derfor vil du deltage i introduktionen sammen med det sundhedsfaglige personale hos borgerne - antallet af introduktionsdage aftales sammen med dig. Derudover vil du deltage i et kursus i forflytningsteknikker.

Det er ikke et krav, at du har uddannelse eller erfaring inden for Social, Sundhed & Omsorg. Dog forventer vi, at du kan forestille dig selv på en arbejdsplads, hvor værdier som mangfoldighed, ordentlighed og dygtighed vægtes højt

Arbejdsopgaverne inkluderer blandt andet:

  • Tilberedning og anretning af mad
  • Medicinadministration
  • Hjælp til støttestrømper
  • Indkøb
  • Strukturering af hverdagen
  • Gåture
  • Personlig pleje
  • Hjælp til toiletbesøg

Vi forventer, at du:

  • Er lyttende, reflekterende og empatisk, og ser borgerkontakt som en væsentlig del af din arbejdsdag.
  • Har en positiv tilgang til tingene og gerne sans for humor.
  • Er fleksibel, tager ansvar og kan arbejde selvstændigt.
  • Bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø.

Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads, hvor faglighed, arbejdsglæde og et godt kollegaskab er i højsædet.
  • Fokus på rehabilitering i et tværfagligt samarbejde med og om borgeren.
  • En hverdag præget af medinddragelse og medindflydelse.

Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

For yderligere oplysninger kan du kontakte: Teamleder Louise Bay på telefonnummer 20 25 91 51.

Vi indkalder løbende til ansættelsessamtaler.

Vi ses

Søg jobbet nu