Team Sundhedscenter Genoptræning søger vikar for fysioterapeut

Brænder du for genoptræning efter Sundhedsloven, og har du lyst til et job, hvor du har stor indflydelse på din arbejdsdag - så er du måske vores vikar i Genoptræning, Viborg kommune.
Team Sundhedscenter Genoptræning søger vikar for fysioterapeut fra 1. juni 2026 – 31. august 2026. Arbejdspladsen er i Sundhedscenter Viborg. Stillingen er på 37 timer/uge med mulighed for individuel tilpasning.
Om Team Sundhedscenter
- størstedelen af den ortopædkirurgiske genoptræning er samlet i Sundhedscenter Viborg
- du bliver en del af et engageret og dygtigt team bestående af 11 fysioterapeuter
- gode kolleger med mulighed for sparring og vidensdeling i et godt fagligt miljø
- sundhedscenter Viborg rummer udover fysio- og ergoterapeuter fra Genoptræning også sundheds- og forebyggelsesteamet, frivillighedskoordinator, rehabiliteringsteamet, sygeplejeklinik mv.
Vi kan tilbyde dig
- at blive en del af et erfarent og robust fysioterapeutteam, som er nysgerrige på, hvad der rører sig og hvordan vi fortsat udvikler fysioterapeutisk praksis i forhold til kerneopgaven
- at blive en del af en organisation, hvor vi prioriterer kompetenceudvikling
- ansættelse som selvtilrettelæggende
- en kontaktperson og et grundigt introduktionsforløb
Dine primære arbejdsopgaver
- genoptræning og behandling af borgere efter Sundhedslovens §140, målgruppen er som udgangspunkt skulder og knæ patienter.
- dokumentation af genoptræningsforløb
- koordinering af opgaver i teamet
- genoptræningen foregår både på hold og som individuelle forløb
Vi forventer, at du
- har lyst til at arbejde med genoptræningsforløb inden for ortopædkirurgi
- har lyst til og erfaring med tværfagligt samarbejde
- kan arbejde selvstændigt, og har lyst til sammen med borger at arbejde målrettet med de enkelte borgeres mål for genoptræningsforløbet
- har gåpåmod og udviser fleksibilitet
- kan inspirere til udvikling og samarbejde, samt være med til at udvikle vores opgaveløsning, der er præget af stigning i både antal og kompleksitet
- er idérig, engageret, handlingsorienteret og fagligt velfunderet
Generelt om Genoptræning
- der er ansat ca. 30 fysioterapeuter og 8 ergoterapeuter
- terapeuterne er selvtilrettelæggende. De er organiseret i to teams med stort dagligt ansvar for koordinering, opgavedeling og samarbejde med relevante interne og eksterne samarbejdspartnere.
- vi løser opgaver bredt indenfor genoptræning og behandling. Målgruppen er borgere udskrevet fra hospitalet med en genoptræningsplan (Sundhedsloven §140)
- flere terapeuter arbejder målrettet på generalistniveau, men derudover har vi flere specialer i de forskellige teams. Blandt andet indenfor ortopædkirurgi, neurologi, amputation og dysfagi.
Yderligere oplysninger
Har du brug yderligere oplysninger om stillingen kan det fås ved henvendelse til leder Poul Schmidt på telefon 51 49 08 44 eller fysioterapeut/TR Mette H. Jensen på telefon 20 95 07 34.
Løn og ansættelsesforhold
Efter gældende overenskomst.
Ved ansættelsen vil der blive indhentet straffeattest.
Samtaler
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler løbende.