Viborg Bibliotekerne søger to kreative børnekulturformidlere – en fast stilling (37 timer) og et vikariat (32 timer)

Vil du skabe legende og litterære oplevelser for børn og familier – og sætte læselysten i spil på biblioteket og i vores mange formidlingsaktiviteter? Viborg Bibliotekerne søger to børnekulturformidlere, som brænder for børnelitteratur, kreativ formidling og mødet med børn, unge og familier.

Du bliver en del af afdelingen Læring og Viden med 14 engagerede kollegaer, som arbejder for at give kommunens børn og unge et alsidigt og inspirerende kulturtilbud med litteraturen som omdrejningspunkt.

Litteratur som oplevelse

I Viborg Bibliotekerne arbejder vi med formidling som en aktiv og fællesskabende oplevelse. Vores mål er at vække nysgerrighed og læselyst gennem arrangementer, udstillinger og læringstilbud – både i det fysiske bibliotek, i byrummet, i naturen og på digitale platforme. Det gode værtskab og mødet i øjenhøjde er en grundsten i alt, hvad vi gør, og vi står solidt på vores læringsfundament og oplevelsesfundament.

Om stillingen

Som vores nye børnekulturformidler har du erfaring med målgruppen børn, unge og familier og vild med at skabe sjove og kreative oplevelses- og formidlingsaktiviteter, der inviterer til samvær, fællesskab og leg. I den faste stilling ligger også et fokus på digital formidling til børn og unge, så det er vigtigt, at du har fingeren på pulsen og kan levere nærværende og inspirerende online litteraturformidling. Samtidig bliver du en del af Viborg Bibliotekernes kommende børnekultur-HUB, som forventes at åbne i 2027/2028.

Opgaver i stillingen (børnekulturformidler - fast stilling)

  • Vært og formidler i Børnebiblioteket på Hovedbiblioteket (primært), samt på et lokalbibliotek.
  • Planlægning og gennemførelse af formidlings- og læringsaktiviteter for børn, unge og familier (fx ferieaktiviteter, skattejagter, booktalks og læseklubber – læs mere: Børn | Viborg Bibliotekerne)
  • Online formidling til børn og unge på web og sociale platforme
  • Udvikling og opbygning af udstillinger i samarbejde med Expogruppen
  • Deltagelse i interne innovationsprojekter og eksterne udviklingssamarbejder

Opgaver i stillingen (børnekulturformidler - vikariat)

  • Vært og formidler i Børnebiblioteket på Hovedbiblioteket (primært), samt på et lokalbibliotek.
  • Planlægning og gennemførelse af formidlings- og læringsaktiviteter aktiviteter for børn, unge og familier (fx ferieaktiviteter, skattejagter, booktalks og læseklubber)
  • Ad hoc-opgaver i børnebiblioteket, som kan variere i løbet af ansættelsen
  • Mulighed for deltagelse i interne innovationsprojekter og eksterne udviklingssamarbejde

Din faglige profil

  • Du har et godt kendskab til børne- og ungelitteratur og holder dig løbende opdateret
  • Du har erfaring med litteratur- og kulturformidling til børn og unge med en legende og serviceminded tilgang
  • Du har en særlig interesse for digital formidling og kan både udvikle og eksekvere idéer
  • Du er fagligt uddannet, fx bibliotekar eller kulturformidler
  • Du har erfaring fra bibliotek eller anden kulturinstitution med børn, unge og familier som målgruppe

Din personlige profil

  • Du er nærværende, engageret og proaktiv
  • Du er en opsøgende vært, som møder børn og voksne i øjenhøjde og tør sætte dig selv i spil
  • Du arbejder selvstændigt og omsætter idéer til konkrete aktiviteter gerne i samarbejde med andre
  • Du går på arbejde med en positiv, humørfyldt og engageret indstilling
  • Du er serviceminded og en god ambassadør for biblioteket
  • Du kan se dig selv som en del af tankegangen bag Viborg Unesco Creative City, hvor historiefortællingen er et centralt formidlingsgreb

Om Viborg Bibliotekerne

Viborg Bibliotekerne er en aktiv del af kulturlivet i Viborg Kommune. Vi har mange tværgående samarbejder med aktører inden for forskellige emner og sektorer f.eks. sundhed, børnekultur, uddannelse, animation, borgerservice, sprogudvikling, digitalisering, events, teknologiforståelse m.v. Vi er et udviklingsorienteret bibliotek og ønsker på alle niveauer og parametre at være en professionel samarbejdspartner, både lokalt i Viborg samt nationalt. Alle ansatte i Viborg Bibliotekerne har derfor ’undrepligt’, der bedst kan beskrives som en professionel nysgerrighed, med gensidig tillid og lysten til at eksperimentere som fundament.

  • Vi har engagerede medarbejdere, som arbejder tæt sammen og som vil hinanden på tværs af områder og funktioner
  • Vi arbejder med udgangspunkt i de dialogbaserede aftaler og konkrete toårige udviklingsmål for vores fælles arbejde
  • Vi skaber rammerne for, at biblioteksbesøg er noget særligt for brugerne uanset tidspunkt og sted, fordi vi har fokus på brugernes behov, relationsskabelse og fællesskab

Om Viborg Kommune

Som medarbejder i Viborg Kommune bliver du en del af en stor og mangfoldig, politisk styret organisation, hvor ledelse bygger på vores personalepolitiske værdier – Mangfoldighed, Ordentlighed, Dygtighed = MOD, Viborg Kommunes ledelsesgrundlag og MED-aftalen. Du kan læse mere om de personalepolitiske værdier, ledelsesgrundlaget og MED-aftalen her.

Viborg Kommune ønsker at skabe mere helhed og sammenhæng for borgerne. Derfor har byrådet vedtaget Sammenhængsmodellen, der danner grundlag for den politiske styring af kommunen og sætter mål, som skaber værdi for borgerne. Viborg Kommune er en del af UNESCO Creative City.

Praktiske informationer

I forbindelse med arrangementer og publikumsbetjening skal du være indstillet på vekslende arbejdstider. Ugentligt er der tale om 1-2 dage aftenvagter til kl. 19.00 samt fredag/lørdag hver 7. uge samt én søndag pr. halvår. Som del af børneformidlergruppen kan der også være arbejde i skolernes ferier. Du skal have kørekort og adgang til bil.

Den faste stilling er på 37 timer/ugen og vikariatet er på 32 timer/ugen i 6 måneder med mulighed for forlængelse. Begge er med tiltrædelse snarest muligt og senest 1. maj 2026.

Ansøgningsfrist: 20. februar 2026 kl. 23.59. I din ansøgning ser vi gerne, at du kommer med konkrete eksempler på, hvordan du vil bruge både dine faglige og personlige kompetencer i stillingen. Angiv desuden tydeligt hvilken af stillingerne, du ønsker at søge.

Samtaler afholdes i uge 9 og 10. Ansøgere til den faste stilling, der går videre til anden samtale, vil skulle udarbejde en samarbejdsprofil samt komme med løsningsforslag til en case.

Stillingerne aflønnes efter gældende overenskomst og principperne i Ny Løn.

Yderligere oplysninger

Vil du vide mere om jobbet eller om os, er du velkommen til at kontakte:

Afdelingsleder for Læring og Viden, Lone Føgh Westphall, tlf. 51 23 63 61

Søg jobbet nu