Borgervejleder
Borgervejlederen er din guide gennem systemet og kan fx hjælpe dig med at skabe overblik over dine sager eller guide dig, hvis du ikke ved, hvor eller hvordan du skal henvende dig.
Din borgervejleder hedder Camilla Skov Lauridsen
Spørg hende bare - Camilla er din vej gennem systemet!
Hovedbiblioteket, Vesterbrogade 15, 8800 Viborg
- Mandag kl. 10.00 - 15.00 - træffes kun efter aftale med borgervejlederen.
Rådhuset, Prinsens Alle 5, 8800 Viborg
- Tirsdag kl. 08.00 - 13.30
- Torsdag kl. 12.00 - 17.00
Ring og lav en aftale
Hvis du vil være sikker på at træffe Camilla, så ring og lav en aftale med hende på tlf. 20 70 45 06.
Hvad er borgervejledning?
Borgervejledning er et gratis tilbud til borgere og virksomheder i Viborg Kommune.
Formålet er at formidle kontakt og styrke dialogen mellem dig og de forskellige afdelinger i kommunen.
Du har mulighed for at henvende dig, hvis du oplever, at det er svært at finde rundt i reglerne og vores system. Du kan også henvende dig, hvis du har brug for hjælp til at forstå information eller afgørelser fra os. Eller hvis du ønsker vejledning om dine klagemuligheder.
Borgervejlederen kan desuden hjælpe dig med at skabe sammenhæng og overblik over dine sager.
Borgervejlederen er dit bindeled til Viborg Kommune.