Borgermøde om udviklingsplan for Viborg midtby

Kom til borgermøde 7. maj på VIA University College

Nyheder

Viborg Byråd inviterer til borgermøde om udviklingsplan for Viborg midtby onsdag den 7. maj kl. 17.00-19.00.

Mødet holdes i auditoriet på VIA University College, Prinsens Alle 2, Viborg. 

På mødet vil forslaget til midtbyplan blive præsenteret, og der vil være mulighed for at stille spørgsmål til både repræsentanter byrådet og fra forvaltningen.

Tilmelding er ikke nødvendig.

Læs planforslaget på viborg.dk/midtbyplan.

Kort om forslaget 

Den strategiske udviklingsplan for hele Viborgs midtby-område skal bidrage til at skabe en levende og mangfoldig midtby i Viborg, hvor handel, fællesskab og byliv forenes på en bæredygtig og inkluderende måde. 

Planen indeholder en række strategiske mål og beskriver en række konkrete handlinger, der over en årrække kan realiseres i samarbejde mellem handelen, borgerne og kulturlivet. 

Fx forslag til fornyelse af Hjultorvet og udvikling af Trappetorvet, legesteder i gågaderne, en plan for udviklingen af søbredden, flere boliger og flere mødesteder i midtbyen samt styrkelse af forbindelserne mellem midtbyen, søerne og kaserneområdet. 

Udkastet til udviklingsplanen midtbyen er blevet til i tæt samarbejde med repræsentanter for byens brugere og borgere (Viborg Midtbypanel) og repræsentanter med erhvervsmæssig interesse (Viborg Midtbyråd).

Fra den 1. maj til den 29. maj 2025 har alle mulighed for at give deres kommentarer til udviklingsplanen  via høringsportalen på viborg.dk. 

Fotografi © Jesper Aagaard, Earvox