
Isen på søerne er endnu ikke sikker
Selvom sneen er faldet, og kulden bider, er isen på søerne i Viborg Kommune endnu ikke tyk nok til, at du må færdes på den.
Nyheder
Viborg Kommune måler tykkelsen på isen på udvalgte søer i kommunen. Men trods flere dag med sne og frost er isen stadig for tynd til, at det er sikkert at gå på den.
Du må kun gå ud på isen, når der er sat skilte op med besked om, at isen er godkendt til færdsel.
Skiltningen bliver løbende opdateret ud fra kommunens målinger.
Selv hvis skiltningen tillader færdsel, skal du være forsigtig og bruge din sunde fornuft. Isen kan være tyndere visse steder.