start på hovedindhold

Kog vandet fra Låstrup-Nr. Rind Vandværk, før du bruger det

Der er fundet bakterier i drikkevandet fra Låstrup-Nr. Rind Vandværk. Derfor skal forbrugere koge vandet, før det bruges til blandt andet drikke og madlavning.

Nyheder

Viborg Kommune har sendt et kogepåbud til forbrugerne hos Låstrup-Nr. Rind Vandværk, efter der er fundet bakterier i drikkevandet.

Der er kun fundet meget små mængder bakterier, og risikoen for at blive syg, hvis du allerede har drukket vandet, vurderes som meget lille. Styrelsen for Patientsikkerhed anbefaler dog, at du koger vandet fra nu af.

Vandet kan fortsat bruges til blandt andet bad og tøjvask. Brug kogt og afkølet vand til blandt andet drikke, tandbørstning, håndopvask og skylning af rå grøntsager. Vandet skal koges ved 100 grader i ét minut. Bruger du elkedel, skal vandet have to opkog med 2-5 minutters mellemrum.

Kogepåbuddet gælder, indtil nye prøver viser, at vandet igen er rent og bakteriefrit. De berørte forbrugere får direkte besked, når vandet igen kan drikkes uden at blive kogt.