Royal Run-ruter i Viborg er klar
Den 9. juni 2025 skal ca. 17.000 løbere rundt i Viborg på en af de tre Royal Run-distancer "one mile", 5 km eller 10 km. I dag, præcis to måneder inden løbet, er ruterne offentliggjort.
Pressemeddelelser
Viborg er en af Royal Runs fem værtsbyer i 2025. De tusindvis af løbere i Viborg 2. pinsedag den 9. juni vil få syn for en by, der både er stærk på historie, kreativitet, uddannelse og natur.
De tre løberuter vil alle komme forbi Viborg Domkirke og den historiske midtby, hvor kreativiteten vil blomstre i gaderne. Alle tre ruter har samme start på Sct. Ibs Gade og har mål på Lille Sct. Mikkelsgade.
Få overblik over de tre løberuter på Royal Runs hjemmeside.
One mile - kl. 10.30
Her kommer løberne forbi:
- Viborg Domkirke
- Nytorv
- Live musik og underholdning
5 km - kl. 13.00
Her kommer løberne bl.a. forbi:
- Viborg Domkirke
- Midtbyens Gymnasium
- Banebyen
10 km - kl. 15.00
Her kommer løberne bl.a. forbi:
- Viborg Domkirke
- Søndersø
- Viborg Idrætshøjskole.
Omkring en måned inden Royal Run-dagen vil det blive offentliggjort, hvilken løberute H.K.H. Kronprinsen skal deltage i.
I forbindelse med løbene vil der være et samlet eventområde med madboder, aktiviteter og musik omkring Borgvold og plænen nær Viborg Kunsthal.
Om ruterne
De tre Royal Run-ruter i Viborg er blevet til i et samarbejde mellem Sparta Atletik og Løb, Viborg Atletik og Motion, Royal Run-sekretariatet, Kongehuset, TV2, Viborg Idrætsråd, PET og Viborg Kommune.
I forbindelse med planlægning af løberuterne har der bl.a. skullet tages højde for logistik, sikkerhed, løbsprofiler, tv-forhold og meget andet.
Yderligere oplysninger
Pia Viller Arndt, Viborg Idrætsråd
Tlf. +45 3118 6316 / mail: pia@viborgidraetsraad.dk
Pressekontakt,
Tlf. / mail: pressen@viborg.dk